Ansøg nu »

Skadebehandler til Alka Forsikring, Ballerup & Århus

Vil du være den første, som vores kunder møder, når de har en forsikringsskade. Kan du med ro og overblik behandle skaden samt rådgive om kundens forsikringsforhold?  Så er det måske lige dig vi søger til vores team! Lige nu søger vi nye kollegaer til vores kontor i Ballerup og Århus. 

  

Om os | Vis tilliden 

Som skadebehandler hos os vil du indgå i et miljø, hvor vi hver dag stræber efter at blive bedre, end vi var i går. Vi kan tilbyde en fantastisk arbejdsplads, med højt til loftet og mulighed for at udvikle sig både personligt og fagligt. Du bliver en del af et team på op til 15 dygtige kolleger. Vi tager os godt af hinanden, så du skal have lyst til at være en del af det fællesskab der værdsætter feedback, og hvor vi fejrer hinanden når vi opnår vores fælles mål.

 

Arbejdstiden ligger pt. mandag til fredag i tidsrummet kl. 8-17, hvor du primært vil arbejde fra vores kontor.

  

Om Rollen | Tag ansvar 

I stillingen kombinerer vi skadebehandling og rådgivning af forsikringer. Dette giver mulighed for både at behandle kundens skade og sikre at kunden er korrekt dækket ud fra sine forsikringsbehov. Vi har en høj kundetilfredshed, og du vil opleve, at vores absolut vigtigste mål er glade og tilfredse kunder. 

  

Som Skadebehandler drives du af målopfyldelse, og du arbejder med mål inden for både kundetilfredshed, kvalitet og salg. Du skal have lysten til at rådgive kunderne via telefon og web på en empatisk måde om forsikringsforhold, muligheder for tilvalg mm. for at sikre, at vores kunder er korrekt forsikret, hvis uheldet er ude.

 

Du ønsker desuden at støtte op om Alkas mål om at være digital frontløber ved at understøtte de digitale muligheder, vi har til kunderne. Du har nemt ved at lære nye systemer at kende og kan sågar guide kunden til at blive digitale.

  

Rollen kræver at du: 

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaverne, mens du spiller dine kolleger gode ved at levere et godt stykke arbejde
  • Behandler skadeanmeldelser og sikrer, at sagerne bliver igangsat, afsluttet, logget og dokumenteret korrekt 
  • Trives i et til tider højt tempo  
  • Har flair for verdensklasse service og lyst til god rådgivning

 

Om dig | Skab udvikling

For at blive en succes i rollen forventer vi at du er en teamplayer der både kan lide at lære og lære fra dig. Som person er du positiv, fleksibel og forandringsparat. Du tør gå forrest og sætter barren højt – hvad end det angår kundeoplevelser eller dine generelle mål. Du ønsker at møde kunder i alle tænkelige situationer med dine dygtige kompetencer, og kan formidle dine budskaber roligt og empatisk.

 

Vi forventer du har et højt drive og en væsentlig portion empati, hele vejen fra skadeanmeldelse til sagen er afsluttet. Du arbejder effektivt og målrettet med kundernes indbo- og bilskader, og har som det mest naturlige i verden evnen til at sætte dig i kundens sted. 

 

Erfaring med kundeservice er en forventning, da dette er centralt i stillingen. Kendskab til forsikringsbranchen er ikke et must, så længe motivationen er i top for at lære.  

  

Vi håber du vil med på vores rejse! 

  

Grib chancen | Søg allerede i dag | Vi glæder os til at høre fra dig   
Send dit CV og din ansøgning allerede i dag - vi indkalder løbende. Ansøgningsfrist: 12. juli 2024. 

  

Du kan forvente følgende rekrutteringsproces: 

  • Du sender din ansøgning og CV. 
  • Vi foretager løbende screening. 
  • De, som udvælges, vil blive inviteret til gruppeinterview i august. 
  • Inden gruppeinterview skal du løse en færdighedstest. Du får tilsendt et link på mail. 
  • Gruppeinterviewet afholdes på vores kontor i hhv. Ballerup og Århus. Her skal vi alle lære hinanden bedre at kende, og I skal i fællesskab løse en case – varighed ca. 2 timer. 
  • Er du det rette match, vil du efterfølgende blive tilbudt ansættelse. 
  • I nogle tilfælde kan det være, at lederen inviterer kandidater til en individuel 2. samtale. 

 
Løn er i henhold til gældende overenskomst.  

Angiv i din ansøgning hvorvidt du søger til Ballerup eller Århus  

 

Ansættelser sker i hold, opstart er 1. oktober 2024. 

 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til Skadechef Marie Svingel på mail m.svingel@alka.dk (Århus) eller Maja Hansen maja.hansen@alka.dk (Ballerup).

 

job rekvisition ID:  26078

I Alka er vi er en del af Solsikkeprogrammet, vi har respekt for hinanden, plads til den enkelte og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen. Giv karrieren et spring op i et stærkt fællesskab, hvor lysten til at gå på arbejde driver os og vores succesrige virksomhed. Mere end 100 års erfaring med at forsikre familier i Danmark har lært os, at gejst, enkelhed og tillid er vejen til forsikringer af høj kvalitet med gode priser og de bedste kundeoplevelser. Alka er en del af Tryg, og Trygs hovedejer er TryghedsGruppen, som står bag TrygFonden. Se mere på www.alka.dk

Ansøg nu »