Er du skarp på analyser, god i problemstrukturering og motiveret af at arbejde tæt på strategiske beslutninger i en kompleks forretning? Hos Alka Forsikring søger vi en analytisk erfaren Senior Strategy Consultant til Alkas Strategi-team.
Her får du mulighed for at arbejde tæt på ledelsen, bidrage til udviklingen af Alkas strategiske retning og få reel indflydelse på de beslutninger, der former forretningen – både på kort og lang sigt.
Om jobbet | Strategi, analyse & beslutningsstøtte
Som Senior Strategy Consultant bliver du en del af et strategiteam, der arbejder på tværs af hele Alka. Du vil arbejde med nogle af de mest centrale problemstillinger i forretningen og få en nøglerolle i at strukturere, analysere og kvalificere strategiske beslutninger.
Du vil drive analyser og projekter, der understøtter udviklingen af både kort- og langsigtede strategiske initiativer. Arbejdet indebærer at identificere og afgrænse komplekse problemstillinger, strukturere analyser og udvikle klare, datadrevne indsigter, som kan omsættes til beslutningsoplæg til ledelsen.
Rollen er forankret med reference direkte til Alka Ledelsen, og indebærer derved et stort mandat og et tæt samarbejde med helt centrale stakeholders, hvor du bidrager til at skabe overblik, tydelig retning og et solidt grundlag for prioriteringer på tværs af organisationen. Samtidig får du mulighed for at arbejde med strategiske temaer som vækst, positionering, forretningsudvikling og tværgående initiativer, der styrker Alkas fremtidige position. Du vil se dit arbejde og dine anbefalinger blive implementeret i forretningen, og du vil være tæt involveret i det efterfølgende opfølgnings- og performance arbejde.
Om dig | Analytisk stærk, struktureret & forretningsnysgerrig
Vi forestiller os, at du har erfaring fra et top-tier konsulenthus eller en lignende rolle, hvor du har arbejdet med komplekse problemstillinger og ledelsessupport på højt niveau.
Du trives i et miljø med høj faglighed, målsætninger og mange interessenter og motiveres af at skabe indsigt, der kan omsættes til klare anbefalinger og reel forretningsmæssig retning.
Derudover genkender du dig selv i følgende:
- Erfaren i problemstrukturering, analyse og hypotesedrevet arbejde
- Komfortabel med både kvantitative og kvalitative analyser
- Skarp til at syntetisere komplekse problemstillinger til klare budskaber
- Rutineret i PowerPoint og Excel og vant til at kommunikere til ledelsesniveau
- Trives med ansvar og selvstændig fremdrift i opgaver
- Erfaring med stakeholder management og interaktion på tværs af organisationen
- Nysgerrig, reflekteret og motiveret af at arbejde med strategiske problemstillinger
Om os | Et internt strategiteam tæt på ledelsen
Alka Strategi er en nøglefunktion med tæt kobling til ledelsen og stor berøringsflade på tværs af organisationen. Du vil sammen med seks andre kollegaer arbejde med analyser, strategiske projekter og beslutningsoplæg, der understøtter Alkas overordnede retning og udvikling.
Du bliver en del af et fagligt, engageret miljø med fokus på kvalitet, sparring og udvikling. Rollen giver mulighed for at kombinere den analytiske tilgang fra konsulentverdenen med et større ejerskab og direkte indflydelse på strategiske beslutninger i en forretning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest 2. august 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Christopher Sander, Leder for Kommerciel Strategi & Performance på mail Christopher.sander@alka.dk.