Ansøg nu »

Engageret Skadebehandler til Bygningsskade

Er du en erfaren skadebehandler med en empatisk tilgang og evnen til at træffe beslutninger? Har du passion for at levere enestående kundeoplevelser og en stærk sagsbehandling i verdensklasse? Hvis ja, så er du måske den rette til at fuldende vores team!

 

Dit nye job | Fokus på kundeoplevelser i verdensklasse

Som en vigtig del af vores bygningsteam vil du være ansvarlig for håndtering af bygningsskader med hovedvægt på at sikre en omhyggelig og korrekt sagsbehandling, samtidig med at du prioriterer en fremragende kundeoplevelse.

Dine primære opgaver vil være at hjælpe og rådgive vores kunder via mail og telefon, hvilket sikrer, at vores kunder føler sig trygge og velplejede gennem hele sagsforløbet.

Hos os vil du få dine ”egne” sager, som du har det overordnede ansvar for at behandle fra start til slut. Vi lægger dog stor vægt på at hjælpe hinanden i teamet, hvilket giver en helt særlig følelse af sammenhold og at vi løfter i flok. På den måde sørger vi for, at kunderne oplever den samme sagsbehandlingstid, uanset hvor sagen ligger til behandling. Du indgår i et team, hvor sparring og vidensdeling er en del af hverdagen – særligt når vi behandler de mere komplekse sager.

 

Om os | Bygningsskade

Vi er et dedikeret team, der prioriterer faglighed og specialviden inden for bygningsområdet. Vores mission er at sikre, at vores kunder får den bedste og mest effektive behandling, samtidig med at vi skaber et arbejdsmiljø præget af fællesskab, arbejdsglæde og professionalisme.

Vi lægger vægt på at opretholde en positiv arbejdskultur, da vi tror på, at glade og tilfredse medarbejdere er nøglen til at levere enestående kundeoplevelser. Vi værdsætter enkelhed, ordentlighed og nærvær i alt, hvad vi gør.

 

Med dig ombord bliver du en del af et team på 12 dedikerede skadebehandlere, der arbejder målrettet på at sikre den bedst mulige service for vores kunder. Du vil også blive en del af vores større skadeorganisation, hvor du vil blive mødt af 57 erfarne kolleger, der står klar til at byde dig velkommen og støtte dig i din nye rolle.

Vi er stolte af at være en del af TJM Forsikring, der servicerer mere end 100.000 husstande fra vores hovedkontor i Valby. Vi er en del af Tryg, Danmarks største forsikringsselskab, og vi stræber altid efter at levere den bedste service til vores kunder.

 

Om dig | Teamplayer med faglig stolthed

Vi leder efter en holdspiller, der ikke kun er fokuseret på egne opgaver, men også har evnen til at støtte kolleger og bidrage til teamets succes og mål.

 

Som person er du professionel, empatisk og handlekraftig i din tilgang til kunderne. Du er komfortabel med at kommunikere både skriftligt og mundtligt og prioriterer et godt samarbejde og højt engagement, selv når det er travlt. Du sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet og bliver motiveret af at nå dine mål.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med behandling af bygningsskader og gerne niveau 4 på FOAK, men det er ikke et krav.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Skadechef Pia Lindeholm på telefon 20611306 (send gerne en sms, så ringer jeg dig op).

Send din ansøgning i dag! Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Ansøgningsfrist: 3. maj 2024

job rekvisition ID:  26013

Vi er en del af Solsikkeprogrammet og opfordrer alle uanset kønsidentitet, alder, baggrund, handikap eller oprindelse til at søge stillingen. Vi er stolte af at have høj medarbejdertilfredshed, stærk faglighed og lige muligheder for at udvikle sin karriere i Tryg-koncernen. Tryg er Skandinaviens største skadesforsikringsselskab med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark består koncernen blandt andet af Tryg, Alka, TJM og Tryg Garanti. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg-koncernen og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag, på hver vores måde, for at gøre danskernes hverdag mere tryg. Se mere på www.tjm.dk

 

Ansøg nu »