Forretningsudvikler til TJM Forsikrings udviklingsenhed
Er du vant til at have mange bolde i luften og kan du lede mangeartet projekter? Så er du måske vores nye Forretningsudvikler. Netop nu leder vi efter en kreativ og handlekraftig Forretningsudvikler, der kan være med til at fastholde vores position, som forsikringsselskabet med Danmarks mest tilfredse kunder.
Om jobbet | Forretningsudvikler | Talent for tryghed
Dit job vil bestå i at arbejde med mangeartede projekter inden for nye forretningsinitiativer og digitale løsninger. Projekterne varierer i størrelse, så du skal kunne håndtere både korte og lange deadlines. Du vil være bindeled mellem forretningen og IT's agile udviklingsmiljø og arbejde tæt sammen med mange stakeholders.
Dit primære ansvar vil være:
- Drive og koordinere udviklingen af innovative løsninger til fordel for vores kunder.
- Bidrage til udviklingsopgaver i samarbejde med vores agile setup.
- Identificere samt implementere projekter, der styrker kundernes tryghed.
- Facilitere og deltage i tværgående interessentmøder og projekter.
- Udarbejde uddannelsesmaterialer og forestå brugerinvolveret uddannelse og succesfuld forankring af nye forretningstiltag.
Vi sætter stor pris på involvering og samspil med kollegaer. Det forventes derved, at du er opsøgende i dit samarbejde med kollegaer på tværs af forretningen, ved igangsættelse og implementering af projekter, du arbejder på.
Om os | Produkt, Pris & Forretningsudvikling | Vil du med på læringsrejsen?
Du bliver ansat i TJM Forsikring, hvor vi har en uformel omgangstone og højt til loftet. Du vil samarbejde tæt med Salg, Kundeservice, Marketing & Analytics samt IT og Forretningsudvikling i Tryg.
Som vores nye kollega bliver du en del af et energisk team, der fokuserer på at skabe de bedste løsninger for vores kunder. Teamet består af engagerede kollegaer med både kommerciel og forsikringsfaglig baggrund.
Vi har ansvar for en bred vifte af opgaver, herunder produkt, pris, fordele, forebyggelse, compliance og udvikling af digitale løsninger. Sammen arbejder vi tæt og supplerer hinanden.
Om dig | Teamplayer der rækker udover egne opgaver
Vi søger en ambitiøs og driftig Forretningsudvikler med en empatisk tilgang til mennesker og processer. Du har erfaring med at lede tværgående projekter og nyder hands-on arbejde. Du er god til at skabe relationer og er nysgerrig på forretningsudvikling.
Vi ser gerne at:
- Du har erfaring med at definere og eksekvere mindre og større projekter fra idé til mål med en struktureret tilgang.
- Du har en stærk forretningsforståelse og kan med dine analytiske evner og økonomiske forståelse omsætte kundebehov til løsninger.
- Du trives i et højt arbejdstempo og balancerer mellem selvstændighed og teamwork.
- Du kommunikerer klart og kan udarbejde visuelt præsentationsmateriale. Du er god til at udarbejde grafisk visuelt præsentationsmateriale og til at uddanne kollegaerne i de nye tiltag og processer.
Du har derudover gerne en relevant videregående uddannelse eller en stor ”værktøjskasse” som forretningsudvikler i finansbranchen.
TJM | Branchens mest tilfredse kunder
TJM Forsikring er kendt for høj kundetilfredshed, da vi lever af anbefalinger baseret på tillid og empati.
Vi bor på Ramsingsvej nær Valby Station og arbejder også fra Trygs kontor i Ballerup. Vi tilbyder fleksible arbejdsformer og hjemmearbejde. Vores flade organisation sikrer hurtig handling fra idé til udførelse. Medarbejdertilfredshed er vigtig for os, da godt samarbejde og en sund kultur er nøglen til succes.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi tilbyder dig en spændende mulighed for at arbejde med fantastiske kollegaer i en spændende virksomhed på sjove, inspirerende og ambitiøse agile initiativer. Hjælp os med at forme fremtiden for TJM Forsikring!
Hvis du har spørgsmål til rollen, bedes du kontakte Lisbeth Kristensen på +45 29621619 eller e-maile lisbeth.kristensen@tryg.dk
Send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende indkalder relevante kandidater til samtale.
Ansøgningsfrist: den 8. december 2024