Jobbeskrivelse
Video Plugin
Aktuar til Pricing Commercial
Opslået:  04.11.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Har du interesse for skadesforsikring, avanceret prissætning og datadrevne beslutninger? Motiveres du af at arbejde med statistiske modeller, machine learning og komplekse datasæt? Så er du måske vores nye aktuar i Pricing Commercial. 

 

Om os | Faglighed, samarbejde og udvikling

Pricing Commercial er en del af Commercial Lines DK, som betjener Trygs danske erhvervs- og industrikunder og forvalter en portefølje på ca. 5 mia. kr.

 

Du bliver en del af et fagligt stærkt team bestående af 7 prisaktuarer, 2 aktuarstuderende & 3 analytikere. I vores arbejde med prissætning har vi fokus på at udvikle fremtidens pricing gennem moderne statistiske metoder, machine learning samt automatisering af vores processer.

 

Vi samarbejder tæt med både porteføljemanagere, underwriting, produktudvikling og IT, ligesom vi også har samarbejde med prisafdelingen i Trygs private forretningsben samt tværnordisk.

 

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Vi har en uformel omgangstone, hjælper hinanden i hverdagen og tror på, at høj faglighed og stærke resultater går hånd i hånd med godt humør og et stærkt fællesskab.

 

Din rolle | Analyse og værdiskabelse

Som aktuar i Pricing Commercial får du en central rolle i arbejdet med at udvikle og optimere vores prissætning. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Udarbejdelse af tarif- og risikoanalyser af forsikringsforretningen
  • Vedligeholdelse og videreudvikling af prismodeller og tariffer, herunder avanceret prisdifferentiering og statistisk modellering
  • Udvikling af fremtidens datagrundlag til prissætning i samarbejde med IT
  • Standardisering og automatisering af analyseprocesser samt etablering af effektive dataflows
  • Analytisk understøttelse af lønsomhedsstyring og produktudvikling
  • Udarbejdning og formidling af beslutningsoplæg relateret til prissætning

 

Om dig | Analytisk, nysgerrig og god til at formidle

Du har en relevant videregående uddannelse inden for forsikringsmatematik, statistik eller et tilsvarende kvantitativt område.

 

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har stærke kompetencer indenfor statistisk modellering og kendskab til GLM
  • Finder det spændende at arbejde med machine learning
  • Trives med komplekse datastrukturer og analytiske problemstillinger
  • Har erfaring med eller interesse for Python og SQL
  • Formår at omsætte komplekse analyser til klare anbefalinger og beslutningsgrundlag

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende rolle.

 

Som person er du struktureret, ansvarlig og handlingsorienteret. Du er nysgerrig af natur og motiveres af at forstå sammenhænge i data. Samtidig samarbejder du naturligt med andre og evner at kommunikere komplekse problemstillinger på en måde, der skaber værdi for forretningen.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du fortsat smiler, og i øvrigt føler at ovenstående er kvalifikationer som du kan nikke genkendende til, ser vi frem til at høre fra dig.

 

Send din ansøgning og dit CV senest 22. november. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.  Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen. 

 

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Pricing Commercial, Tine Roesgaard, på mail: tine.roesgaard@tryg.dk.

 

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.