Vil du være med til at skabe de nye rammer for vores Reserving-funktion?
Har du en statistisk uddannelse og reserveringserfaring, har du nu en sjælden mulighed. I dette job får du nemlig chancen for at give dit vigtige bidrag til, hvordan fremtidens reserving-funktion skal skrues sammen - et højt prioriteret transformationsprojekt i Trygs nordiske Finance organisation.
Derudover kan du se frem til at blive del af et velfungerende team, hvor høj faglighed går hånd i hånd med lysten at hjælpe hinanden og have det godt sammen.
Om jobbet | Dialog, komplekse dataanalyser, formidling og udvikling
Helt grundlæggende handler dit job om at fastlægge det bedste estimat af selskabets tekniske hensættelser. Det gør du dels ved at dykke ned i en masse data, dels ved at have en løbende og tæt dialog med dine kolleger, primært i Claims. Data og modeller er gode værktøjer, men uden dialogen med kollegerne, der har fingeren på pulsen, er modellernes evne til at ramme plet begrænset.
Som supplement til dit analytiske arbejde skal du formidle dine konklusioner og anbefalinger, og du skal gøre det på en måde, der giver mening for kolleger uden din egen matematiske og statistiske indsigt. Dine primære opgaver bliver at:
- Omsætte data og samle input fra forretningen, primært fra kollegerne i Claims
- Gennemføre reserveringsanalyser med ansvar for egne porteføljer
- Udarbejde og formidle dine konklusioner og anbefalinger til dine interessenter i Claims m.fl.
- Være Business Partner i forhold til forretningsområderne
- Sammen med dine kolleger skabe nye rammer for Reserving i Tryg’s nordiske organisation - højt prioriteret projekt
Du får 9 gode kolleger på kontoret i Ballerup, hvor vi selvfølgelig har fin fleksibilitet i forhold til fjernarbejde. Alle dine kolleger er aktuarer/analytikere som dig selv, så der er optimale muligheder for faglig sparring. Vidensdeling og udvikling er højt prioriteret, ligesom lysten til at hjælpe hinanden er en fast del af hverdagen.
Om dig | Statistisk uddannelse og minimum 3 års reserveringserfaring
Du får brug for din grundighed og sans for detaljen, når du får ansvar for nogle af de mest forretningskritiske tal og analyser i Tryg. Derudover forventer vi, at du har den faglige nysgerrighed, der giver dig lyst til at forstå, hvad det er, der driver resultaterne i dine analyser. Derfor har du også en sund kritisk sans, der gør, at du ikke bare per automatik tager data og modelresultater for gode varer.
Du er samtidig det, vi kalder ”begavet doven” - du tænker altid på, om en given opgave kunne løses på en lidt smartere og mindre tidskrævende måde. Sidst, men ikke mindst, har du evnen og modet til at formidle dine resultater forståeligt og præcist, også når budskaberne går i en anden retning end modtagerne kunne ønske. Derudover kan du sætte kryds ved nedenstående:
- En cand.act., cand.scient.oecon., cand.scient.stat. eller lignende uddannelse
- Minimum 3 års reserveringserfaring i skadeforsikring - mere erfaring er selvfølgelig også velkomment
Vi ser frem til at høre fra dig
Send din ansøgning og dit CV senest d. 20. oktober 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Send din ansøgning i dag - vi glæder os til at høre fra dig! Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefaktuar Morten Ørsted på morten.o@tryg.dk eller 4186 2404.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, og når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.