Indlæser...
 
Del dette job

Aktuar til Pricing i Tryg Erhverv

Vil du udvikle avanceret prissætning og statistiske modeller i Skandinaviens største forsikringsselskab? Og har du sans for forretningsnært samarbejde med dedikerede specialister? Så læs med her!

 

Dit nye job l Mulighed for at udvikle avanceret prissætning

I Tryg Erhverv opprioriterer vi de tekniske kompetencer og arbejdet med prissætning og lønsomhedsstyring. Det betyder blandt andet, at vi opskalerer aktuarteamet, som på nuværende tidspunkt består af 5 medarbejdere, som skal tage vores prissætning og optimering til et nyt niveau. Her kommer du ind.

 

Din kerneopgave bliver at udvikle og vedligeholde prissætning og analysere effekterne af forandringer i prissætning. Du og dine kolleger i Pricing & Optimization kommer til at arbejde tæt sammen med forretningsorienterede Portfolio Managers og Porteføljeanalytiker. Sammen bliver vi et stærkt hold for at sikre fortsat lønsom vækst i Tryg Erhverv.

 

Helt konkret får du ansvaret for:

 

  • Tarif-og GLM-analyser samt andet risikomæssigt arbejde med forsikringsforretningen
  • Udarbejdelse og af datagrundlag med fokus på struktur og fremtidssikret vedligeholdelse
  • Standardisering og automatisering af analyseprocesser og opsætning af effektive data flows
  • Videreudvikling af tarifarbejdet, som prisdifferentiering og andre former for avanceret prisfastsættelse
  • Analysemæssig understøttelse af produktudvikling og lønsomhed
  • Analyser af kundeadfærd og prisoptimering

 

Til at løse dine opgaver vil du bruge bl.a. SAS programmering, dataopbygning og datamodellering samt statistiske værktøjer. Der vil også være mulighed for udforskende arbejde med for eksempel Machine Learning.

 

Hvem er du | engagement, initiativ & faglighed

Du har en videregående uddannelse i forsikringsmatematik, statistik, matematik økonomi, cand.polit., datalogi etc.  Vi søger både nyuddannede og dem med tidligere erfaring med  skadesforsikring og statistisk modellering.

 

Som person besidder du gode kommunikationsevner, er god til at tage initiativ og ansvar samt har et betydeligt personligt drive. Du evner at sætte struktur på kompliceret data og formår at omsætte kompleks viden til enkelte og forståelige budskaber. 

 

Whats in it for you

Du bliver en del af et stærkt og motiveret hold der spiller en central rolle i prissætning af Tryg Erhvervs kunder. Dertil bliver du en del af en virksomhed med branchens højeste medarbejdertilfredshed, som er skabt gennem tillid, ansvar og udvikling til den enkelte.  

 

Vi glæder os til at høre fra dig! Fortæl os om dig
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Reidun Nymark, Leder af Pricing&Optimization på reidun.nymark@tryg.dk. Ansøgninger sendes via rekrutteringssystemet.

 

Ansøgningsfrist: 27. maj

job rekvisition ID:  23882

Vi opfordrer alle uanset køn, alder, baggrund, handikap eller oprindelse til at søge stillingen. Vi er stolte af at have høj medarbejdertilfredshed, stærk faglighed og lige muligheder for at udvikle sin karriere i Tryg-koncernen. Tryg er Danmarks største forsikringskoncern med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. Tryg er i gang med at overtage ejerskabet af Trygg-Hansa i Sverige og Codan i Norge. Når det er tilendebragt, vil vi være Skandinaviens største skadeforsikringsselskab. I Danmark består koncernen blandt andet af Tryg, Alka, TJM og Tryg Garanti. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg-koncernen og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag, på hver vores måde, for at gøre danskernes hverdag mere tryg. Se mere på www.tryg.dk