Har du solid erfaring med projektledelse og forretningsudvikling, og er du passioneret omkring at forbedre kundeoplevelsen? Så er du måske den, vi søger!
Om jobbet | Skab udvikling
Som forretningsudvikler får du en alsidig hverdag med både strategiske og operationelle opgaver. Du får ansvar for at drive projekter med kundens behov i centrum i samarbejde med dygtige kollegaer og på tværs af hele Commercial Lines i Tryg og kollegaer i it-teams. I rollen vil du blandt andet:
- Designe og udvikle kommercielle løsninger
- Gennemføre analyser, der understøtter forretningsbeslutninger i en alsidig udviklingsagenda
- Formidle indsigter og anbefalinger klar til både ledelse og kollegaer
- Lede og koordinere forskellige projekter for at sikre succesfuld implementering.
Som Business Development Manager, vil du primært arbejde med projekter, der forbedrer kundeoplevelsen, det kan både være kommercielle løsninger, optimering af kundeflows samt nye teknologiske løsninger/systemer til rådgiverne.
Om os | Dynamisk team med højt fagligt niveau
Du bliver en del af Customer & Process Excellence. Vi har en uformel omgangstone, højt humør og et højt fagligt niveau. Vi er 16 i teamet, der primært arbejder med kundetilfredshed og -indsigter, kundekoncepter, udviklingsprojekter og proces optimerings-projekter.
Customer & Process Excellence er en del udviklingsdivisionen i Commercial Lines, der har ansvaret for salg og service af forsikringer til erhvervsdrivende i Danmark.
Om dig | Idérig og forretningsorienteret holdspiller
Vi leder efter en idérig og forretningsorienteret holdspiller. Du har et stort drive og gode empatiske evner, der gør dig i stand til at arbejde, navigere samt kommunikere på tværs af forretningen på alle niveauer – også i de tilfælde, hvor vi møder modvind.
Vi ser meget gerne, at:
- Du har en relevant uddannelsesbaggrund.
- Du har +5 års erfaring som forretningsudvikler og/eller projektleder.
- Du har en solid projektlederværktøjskasse og erfaring, der gør dig i stand til at tilpasse din tilgang til både agile og mere traditionelle projektmetoder.
- Arbejder analytisk, har strategisk forståelse og kan navigere i komplekse problemstillinger
- Du er effektiv, arbejder struktureret og er handlingsorienteret med stort overblik, uden at miste sansen for detaljen.
Som person tager du initiativ og driver projekter fremad for at levere resultater. Du har fokus på detaljer og evnen til at sikre høj kvalitet i arbejdet.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra forsikringsbranchen, men det er ikke et krav.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send dit CV og ansøgning senest den 9. august. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi er i sommerperiode, så du kan opleve lidt længere svartid. Vi tilsigter at afholde samtaler i august med henblik på ansættelse 1. oktober. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekruttering@tryg.dk