Vil du drive forbedringer, der kan mærkes af kunderne – og sikre, at indsigter bliver til handling?
I Tryg Privat arbejder vi målrettet med at omsætte kunde- og afgangsindsigter til konkrete forbedringer, der styrker både kundeoplevelsen og fornyelsen.
Vi søger nu en CX Business Owner med primært fokus på kundetilfredshed (CSAT), som sammen med vores eksisterende CX Business Owner på fornyelse skal drive de vigtigste indsatser på tværs af organisationen.
Om jobbet | Fra indsigt til handling og effekt
Som CX Business Owner får du ansvar for at drive og forankre prioriterede indsatser, der forbedrer kundetilfredsheden – med dokumenteret effekt.
Du bliver en del af et tæt makkerskab med CX Business Owner for retention og vores CX coordinator. Sammen dækker I hele værdikæden fra indsigt til effekt og sikrer, at de vigtigste problemer bliver adresseret – uanset hvor i organisationen de ligger.
Din rolle er hands-on og kræver, at du får ting til at ske i praksis – ikke kun definere retning, men også sikre fremdrift og implementering.
Dine primære opgaver er at:
- Omsætte kundeindsigter til konkrete, prioriterede indsatser med effekt på kundetilfredshed
- Kvalificere problemer og indsatser i tæt samarbejde med analytikere og forretningen
- Drive og sikre fremdrift på topprioriterede initiativer – ofte på tværs af flere områder
- Facilitere samarbejde og problemløsning (fx war rooms, design sprints og soundboards)
- Refine og klargøre indsatser til implementering
- Samarbejde tæt med CX Business Owner (Retention) om prioriteringer og indsatsportefølje
- Kommunikere fremdrift, effekt og læringer til både ledelse og organisation
- Bidrage til roadmap, prioritering og retning for kundeoplevelsen
Om dig | En drivende kraft med stærk samarbejdsevne
Du er en eksekverende profil, der trives med at tage ansvar og skabe fremdrift i komplekse miljøer.
Du motiveres af at få ting til at ske og skabe synlige forbedringer – og du gør det gennem stærkt samarbejde med mange forskellige interessenter.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med CX, forretningsudvikling eller forbedringsinitiativer
- Er stærk til at omsætte data og indsigter til konkrete handlinger
- Er en tydelig “do’er”, der følger indsatser helt til dørs
- Er dygtig til at skabe fremdrift uden formelt mandat
- Har stærke samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af organisationen
- Trives med at facilitere workshops og samle mennesker om løsninger
- Kommunikerer klart og overbevisende
Om os | Tværgående impact og stærkt makkerskab
Du bliver en del af Customer Relations i Tryg Privat, hvor vi arbejder med at sikre, at kunde- og afgangsindsigter bliver omsat til prioriterede indsatser med reel effekt.
Rollen er tæt koblet til CX Business Owner for retention, og I vil sammen drive en fælles indsatsportefølje – med hver jeres primære fokus, men med fleksibilitet til at arbejde på tværs.
Du vil få en central rolle i samarbejdet med både forretning, analyse og ledelse – og være med til at sætte retningen for, hvordan vi løfter kundeoplevelsen i Tryg.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest 6. juli 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Charlotte Mørch d. 29.6 i tidsrummet 9-12 på telefon 4186 2636.