Video Plugin

Data Scientist & Machine Learning Engineer, Tryg Privat

Vi udvider vores forretningsorienterede Data Science & AI Modelling-team i Trygs privatforretning. Derfor søger vi nye kollegaer med baggrund som Data Scientist, Machine Learning Engineer eller Softwareudvikler. Vi leder efter personer med stærke kompetencer inden for modellering, machine learning, data og softwareudvikling, som også har lyst til et tæt samarbejde med forretningen omkring udvikling, implementering og anvendelse af vores modeller for at optimere salg og styrke fastholdelsen af vores kunder.

 

Om rollen | Understøt kunderejsen i Tryg

I din nye rolle, vil du sammen med teamet udvikle full-stack løsninger, der typisk baserer sig på moderne anvendt statistik og machine learning-algoritmer. Du vil få berøring med flere dele af værdikæden, herunder at identificere behov, bygge business cases, etablere datagrundlag, modellere, implementere, monitorere og lave effektmålinger.

 

Mere konkret vil du og teamet arbejde med:

  • Churn-modellering og fastholdelse
  • Lead-generering og produktanbefaling
  • Optimering af salg, f.eks. "Next Best Offer" samt tilhørende databehandling og datamodellering samt opbygning af software-infrastruktur hertil.

 

Uanset din baggrund, får du mulighed for at præge dine arbejdsopgaver i en retning, hvor de skaber størst forretningsværdi og dine kompetencer udnyttes på bedste vis. Vi mener nemlig, at de bedste løsninger opstår i tæt samarbejde med forretningen. Derfor er en vigtig del af jobbet også at kommunikere direkte med stakeholders i forretningen for at forstå deres processer og udfordringer, så du kan hjælpe med at yde effektiv beslutningsstøtte og understøtte den gode kundeoplevelse.

 

Vores tech-stack inkluderer en række forskellige teknologier, som du vil arbejde med, heriblandt:

  • Virtuelle maskiner i Azure
  • Kafka, Mongo- og SQL-databaser
  • Docker og Kubernetes
  • En Python-baseret kodebase i Gitlab

 

Output fra vores løsninger distribueres typisk til produktionssystemer via web services. Vores analytiske platform er under løbende udvikling, hvilket betyder, at du skal være parat til at håndtere udfordringer inden for data, værktøjer og infrastruktur. Vi er dog godt på vej i den rigtige retning og ser frem til at fortsætte denne udvikling med din hjælp.

 

Om dig | Kompetent, erfaren og forretningsorienteret

Din baggrund kan både være som Data Scientist med erfaring i at bygge machine learning-applikationer i en forretningskontekst, eller som Machine Learning Engineer eller Softwareudvikler med erfaring inden for data science området. Det vigtigste er, at du trives med forretningsdialog og besidder gode kommunikationskompetencer, så du kan formidle dine idéer og sikre en god forståelse mellem analyse og forretning. Derudover, har du en interesse i Trygs forretning, systemer og processer, da det kræver et godt domænekendskab for at kunne levere værdiskabende modeller og løsninger.

 

Vi forventer, at du har:

  • Stærke data- og modelleringskompetencer kombineret med et godt forretningsmindset
  • Praktisk erfaring med implementering af data pipelines og machine learning-modeller i produktion, og især i Engineer-rollen erfaring med at opbygge infrastruktur hertil.
  • Bred viden indenfor statistiske metoder, herunder machine learning-modeller, neurale netværk, boosting metoder, A/B-testing og overlevelsesanalyse især i Data Scientist-rollen.
  • En relevant uddannelsesbaggrund i machine learning, statistik, matematik, økonomi, datalogi, IT eller lignende.

 

Derudover er det en fordel, hvis du har:

  • Erfaring med følgende sprog, pakker og værktøjer, som vi anvender: Python, SQL, NO-SQL, Gitlab, Kafka, MongoDB, Kubernetes, Docker, Azure, Linux, Cloud Computing, Webservices, Jupyterlab, PyTorch og Sci-kit Learn.
  • Interesse i GDPR, AI act, dataetik m.v. således at du kan sikre en stærk compliance i dit arbejde.

 

Da vi er ved at udvide teamet, har vi mulighed for at være fleksible med sammensætningen af kompetencer og profiler i teamet, så uddyb gerne hvilken del af profilen du brænder for og kan bidrage med.

 

Om os | Et stærkt analysemiljø

Du bliver en del af vores Data Science & AI Modelling-team, som er placeret tæt på forretningen i Technical Excellence i Trygs privatforretning. Foruden Data Science & AI Modelling består Technical Excellence af vores Portfolio Management- og Pricing teams, hvor vi har mange års erfaring med at arbejde med data og modeller i en forretningskontekst. Derudover bliver du en del af et stærkt fagligt netværk på tværs af Trygs forretningsområder.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Technical Excellence, Bjørn Sandqvist på bjoern.sandqvist@tryg.dk eller +45 21753879, eller leder af Data Science & AI Modelling afdelingen, Tobias Sommer Thune på tobias.thune@tryg.dk. Vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt, da vi afslutter rekrutteringsprocessen, når de rette kandidater er fundet.

 

Ansøgningsfrist: 18. april 2025.

 

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.