Jobbeskrivelse
Video Plugin
Er du vores næste erhvervsassurandør?
Opslået:  20.05.2026
Kontorlokation(er):  Vestre Havnepromenade 5, Aalborg, Denmark | Dusager 25, Århus N, Denmark | Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark | Kokmose 12, Kolding, Denmark | Næstved Storcenter 5, Næstved, Denmark

Vil du arbejde med salg og rådgivning af forsikringer til erhvervskunder, trives du med at arbejde selvstændigt – og vil være blandt de første, vi kontakter, når nye muligheder opstår? Dette er et aktivt opslag til fremtidige muligheder som erhvervsassurandør i hele Danmark.

 

Hos Tryg arbejder vi hver dag for at skabe tryghed for tusindvis af danske erhvervskunder. Det kræver dygtige medarbejdere, der kan kombinere høj service, dygtig rådgivning og solid forretningsforståelse og omsætte det til værdiskabende forsikringsløsninger og gode kundeoplevelser.

 

Som erhvervsassurandør hos Tryg arbejder du selvstændigt med udkørende salg og opsøgende kundekontakt. Du bruger din stærke forretningsforståelse til at identificere nye muligheder og gennem professionel risikorådgivning hjælper du kunderne med at afdække og forebygge risici i deres forretning.

 

Erhvervsassurandør | Skab relationer og resultater

Som erhvervsassurandør arbejder du med opsøgende salg og rådgivning til mindre erhvervskunder. Du får ansvar for din egen pipeline og spiller en central rolle i at skabe nye kunderelationer. Din hverdag er varieret med stor frihed, hvor du selv planlægger din tid mellem kundemøder, opsøgende aktiviteter og opfølgning – og samtidig samarbejder tæt med dit team om fælles mål. Du bliver tilknyttet et af vores kontorer i Ballerup, Næstved, Kolding, Århus eller Aalborg.

 

Dine primære opgaver er:

  • Opsøgende salg og mødebooking
  • Opbygning af netværk og pipeline
  • Rådgivning og behovsafdækning
  • Salg af værdiskabende løsninger

 

Rollen er i Tryg indplaceret i AKF-overenskomsten. Din grundløn vil afhænge af objektive kriterier som erfaring, ansvar og forsikringsuddannelse. I Tryg består din samlede lønpakke ud over grundløn og mulighed for kvartalsvis sprintbonus også af en attraktiv pension på 17,75%, mulighed for medarbejderbonus, et forhøjet ferietillæg på i alt 3,5% og et Storbededagstillæg. Du får årligt 5 ugers ferie samt 5 ekstra fridage. Derudover får du en række medarbejdergoder, herunder sundheds- og tandforsikring.

 

Din profil | Salg, relationer og selvstændighed

Du lykkedes bedst i rollen, hvis du trives med at planlægge din egen hverdag og skaber dine egne resultater. Samtidig motiveres du af at opbygge relationer og skabe værdi for kunder gennem rådgivning.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med opsøgende salg – gerne B2B eller abonnementsløsninger
  • Arbejder struktureret kan arbejde målrettet med pipeline
  • Er en dygtig formidler og formår at skabe tillid hurtigt
  • Trives med ansvar, frihed og tydelige mål
  • Erfaring fra forsikring er en fordel – men det vigtigste er din motivation og salgsmæssige drive.

 

Om Tryg Commercial Lines | Et stærkt, fagligt fællesskab

I Commercial Lines er vi ca. 800 kolleger i Danmark. Vi arbejder dedikeret med erhvervskunder og deres behov – og vi ved, at god rådgivning gør en reel forskel for vores kunders forretning.

Du bliver en del af et ambitiøst og resultatorienteret miljø, hvor vi samtidig har stort fokus på trivsel og udvikling med mange spændende karriereveje. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab – og derfor prioriterer vi samarbejde, feedback og sparring højt.

 

Hos os får du:

  • Grundig oplæring og adgang til forsikringsuddannelse
  • Gode udviklingsmuligheder på tværs af organisationen
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi fejrer resultater og hjælper hinanden

 

Er du interesseret?

Upload dit CV og besvar vores spørgsmål – det fungerer som din ansøgning

 

Denne stillingsannonce er åben, da vi løbende søger nye erhvervskunderådgivere.  Vi gennemgår løbende ansøgninger og bestræber os på at række ud til relevante kandidater hurtigst muligt. Alle ansøgere vil modtage et svar fra os. Vær dog opmærksom på, at der i ferieperioder kan være forlænget svartid.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringsansvarlige for Commercial Lines på william.rasmussen@tryg.dk eller julie.ovesen@tryg.dk

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.