Vil du arbejde med salg og rådgivning af forsikringer til erhvervskunder, og samtidig være en del af et team med stærkt sammenhold? Hos Tryg arbejder vi hver dag for at skabe tryghed for tusindvis af danske erhvervskunder. Det kræver dygtige medarbejdere, der kan kombinere høj service, grundig rådgivning og forretningsforståelse og omsætte det til værdiskabende løsninger og gode kundeoplevelser.
Vi er altid nysgerrige på at møde dygtige profiler med talent for salg og rådgivning. Derfor er vi løbende på udkig efter nye erhvervskunderådgivere, når det rette talent dukker op.
Erhvervskunderådgiver | Den gode kundeoplevelse i fokus
Som erhvervskunderådgiver hos Tryg vil du gennem grundig risikorådgivning hjælpe vores kunder med at identificere og forebygge risici i deres forretning. Du omsætter din indsigt til skræddersyede forsikringsløsninger, der skaber tryghed, så den erhvervsdrivende kan fokusere på at vækste sin forretning.
Som erhvervskunderådgiver vil du have din daglige gang på vores kontor i Århus eller Ballerup. Læs mere om forskellen på rollen på de 2 lokationer her:
Erhvervskunderådgiver - Århus
Som erhvervskunderådgiver i Århus arbejder du aktivt med salg og rådgivning via telefon og onlinemøder. Du bliver en del af et resultatorienteret miljø, hvor du enten:
- Arbejder med nysalg gennem leads, samarbejdspartnere og kanvas
- Arbejder med outbound, hvor du kontakter eksisterende kunder og skaber mersalg
Fælles for begge retninger er, at du har fokus på at forstå kundernes forretning, afdække deres forsikringsbehov og rådgive om de rigtige løsninger.
Erhvervskunderådgiver - Ballerup
Som erhvervskunderådgiver i Ballerup, arbejder du med indgående telefonopkald fra Trygs erhvervskunder. Her er din rolle at sikre høj service og samtidig spotte muligheder for relevante tilpasninger og mersalg, så kunden er korrekt dækket.
Vi tilbyder:
Rollen er i Tryg indplaceret i Forsikringsoverenskomsten på lønklasse 31, hvor startgrundlønnen er 32.940,93 kr. Har du allerede en forsikringsuddannelse, vil lønnen afhænge af objektive kriterier som erfaring, ansvar og uddannelsesniveau.
I Tryg består din samlede lønpakke ud over en grundløn og performancebonus også af en attraktiv pension på 14%, mulighed for medarbejderbonus, et forhøjet ferietillæg på i alt 3,25% og et Storbededagstillæg. Du får årligt 5 ugers ferie samt 5 ekstra fridage, samt 4 overenskomstmæssige fridage. Derudover får du en række medarbejdergoder, herunder sundheds- og tandforsikring.
Du får en hverdag med stor variation i kundedialogerne, hvor du både hjælper kunder med konkrete spørgsmål og rådgiver dem om deres samlede forsikringsbehov. Samtidig arbejder du målrettet med at sikre en høj kundetilfredshed og salg.
Din profil | Erfaring med salg og rådgivning
For begge roller lykkedes du bedst, hvis du motiveres af kundedialog, salg og løbende udvikling. Du trives i et miljø med tempo, klare mål og et stærkt team omkring dig.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med telefonisk salg og kundekontakt – f.eks. fra callcenter
- Er nysgerrig på kundens behov og dygtig til at rådgive
- Har et højt drive og arbejder målrettet for at bidrage til teamets resultater
- Motiveres af klare mål
- Du behøver ikke at komme med forsikringserfaring – vi sørger for grundig oplæring og løbende udvikling
Om Tryg Commercial Lines | Et stærkt, fagligt fællesskab
I Commercial Lines er vi ca. 800 kolleger i Danmark. Vi arbejder dedikeret med erhvervskunder og deres behov – og vi ved, at god rådgivning gør en reel forskel for vores kunders forretning.
Hos os bliver du en del af et ambitiøst og dygtigt team, hvor trivsel, samarbejde og udvikling prioriteres højt. Vi har mange spændende karriereveje. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab,og derfor er feedback, sparring og vidensdeling en naturlig del af hverdagen.
Hos os får du:
- Grundig oplæring og løbende forsikringsuddannelse
- Gode udviklingsmuligheder på tværs af organisationen
- Et arbejdsmiljø, hvor vi fejrer resultater og hjælper hinanden
Søg allerede i dag | Vi glæder os til at høre fra dig!
Upload dit CV og besvar vores spørgsmål – det fungerer som din ansøgning. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi gennemgår løbende ansøgninger og bestræber os på at række ud til relevante kandidater hurtigst muligt. Vi starter typisk nye kollegaer op i hold, og derfor kan ansættelsestidspunktet variere afhængigt af, hvornår du søger, og hvornår næste onboardingforløb starter. Alle ansøgere vil modtage et svar fra os. Vær dog opmærksom på, at der i ferieperioder kan være forlænget svartid.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringsansvarlige for Commercial Lines på william.rasmussen@tryg.dk eller julie.ovesen@tryg.dk