Jobbeskrivelse
Video Plugin
Erhvervsassurandør, skab din egen forretning hos Tryg Commercial Lines
Opslået:  20.05.2026
Kontorlokation(er):  Vestre Havnepromenade 5, Aalborg, Denmark | Dusager 25, Århus N, Denmark | Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark | Kokmose 12, Kolding, Denmark | Næstved Storcenter 5, Næstved, Denmark

Vil du have friheden til at drive din egen forretning, men samtidig være en del af et stærkt team og et brand, som de fleste virksomheder allerede kender og har tillid til?

 

Hos Tryg får du mulighed for at skabe dine egne resultater i en rolle med stor frihed, ansvar og fleksibilitet. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring, udvikling og samarbejde går hånd i hånd med ambitioner og kundeoplevelser.

 

Vi er altid nysgerrige på at møde dygtige profiler med talent for salg, relationer og tryg rådgivning. Derfor er vi løbende på udkig efter nye erhvervsassurandører, når det rette talent dukker op.

 

Vi starter typisk nye kollegaer op i hold, og derfor kan ansættelsestidspunktet variere afhængigt af, hvornår du søger, og hvornår næste onboardingforløb starter.

 

Om rollen | Opsøgende salg, rådgivning og kundeansvar

Som erhvervsassurandør arbejder du med opsøgende salg og rådgivning til mindre erhvervskunder. Du får ansvar for din egen pipeline og en mindre portefølje, som du selv udvikler og servicerer. Samtidig spiller du en central rolle i at skabe nye kunderelationer og identificere forretningsmuligheder.

 

Din hverdag er varieret med stor frihed, hvor du selv planlægger din tid mellem kundemøder, opsøgende aktiviteter og opfølgning. Rollen giver dig mulighed for at drive din egen forretning og skabe dine egne resultater – men med de rammer og den tryghed, man sjældent får som selvstændig.

 

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med dygtige kolleger, tæt sparring og ledere, der aktivt investerer i din udvikling. Samtidig repræsenterer du et brand, som de fleste virksomheder allerede kender og har tillid til, hvilket giver et stærkt fundament i dialogen med kunderne.

 

Du arbejder selvstændigt i hverdagen, men aldrig alene. Samarbejde, vidensdeling og fælles ambitioner er en vigtig del af kulturen i teamet.

 

Hos os får du samtidig en leder, der interesserer sig for dig, din udvikling og dine ambitioner - og som aktivt hjælper dig med at lykkes i rollen.

 

Afhængigt af hvor du bor, bliver du tilknyttet et af vores kontorer i Ballerup, Næstved, Kolding, Aarhus eller Aalborg.

 

Dine primære opgaver er:

  • Opsøgende salg og mødebooking
  • Udvikling og servicering af egen portefølje
  • Opbygning af netværk og pipeline
  • Rådgivning og behovsafdækning
  • Salg af værdiskabende løsninger

 

Din grundløn fastsættes ud fra objektive kriterier som erfaring, anciennitet og forsikringsuddannelsesniveau. Har du ikke tidligere arbejdet med forsikring, tilbyder vi som minimum en grundløn på 35.000 kr. før skat. Rollen er i Tryg indplaceret i AKF-overenskomsten.


Derudover tilbyder vi blandt andet en attraktiv kvartalsvis sprintbonus, som bliver mulig efter de første 3 måneders ansættelse, pension på 17,75 %, mulighed for medarbejderbonus, et forhøjet ferietillæg på i alt 3,5 % samt et Storbededagstillæg.

 

Du får desuden 5 ugers ferie og 5 ekstra fridage årligt samt en række attraktive personalegoder, herunder sundheds- og tandforsikring.

 

Om dig | Relationsskabende, selvstændig og motiveret af salg

Du lykkes bedst i rollen, hvis du trives med at planlægge din egen hverdag og motiveres af at skabe resultater gennem relationer, rådgivning og opsøgende salg.

 

Du arbejder struktureret og formår at skabe tillid hurtigt i dialogen med kunderne. Samtidig motiveres du af frihed under ansvar og af at være en del af et miljø med tydelige mål og stærkt samarbejde.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med opsøgende salg, gerne B2B eller abonnementsløsninger
  • Arbejder struktureret og målrettet med pipeline og kunderelationer
  • Er en stærk kommunikator, der skaber tillid og gode kundeoplevelser
  • Trives med ansvar, frihed og tydelige mål

 

Erfaring fra forsikringsbranchen er en fordel, men det vigtigste er din motivation, nysgerrighed og lyst til at skabe resultater.

 

Om Salg & Rådgivning, Tryg Commercial Lines | Et stærkt fagligt fællesskab

I Commercial Lines er vi ca. 800 kolleger i Danmark, der hver dag arbejder dedikeret med rådgivning og servicering af erhvervskunder. Vi ved, at god rådgivning gør en reel forskel for vores kunders forretning, og derfor har vi høj faglighed og stærke kundeoplevelser i fokus.

 

Hos os bliver du en del af et ambitiøst og resultatorienteret miljø, hvor trivsel, samarbejde og udvikling prioriteres højt. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab, og derfor er feedback, sparring og vidensdeling en naturlig del af hverdagen.

 

Hos os får du blandt andet:

  • Grundig oplæring og løbende uddannelse på Forsikringsakademiet
  • Gode udviklingsmuligheder på tværs af organisationen
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi fejrer resultater og hjælper hinanden

 

Søg allerede i dag | Vi glæder os til at høre fra dig

Upload dit CV og besvar vores spørgsmål - det fungerer som din ansøgning.

Vi gennemgår løbende ansøgninger og bestræber os på at række ud til relevante kandidater hurtigst muligt. Alle ansøgere vil modtage et svar fra os. I ferieperioder kan der dog forekomme forlængede svartider.

Vi opfordrer desuden til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringsansvarlige for Commercial Lines på william.rasmussen@tryg.dk eller julie.ovesen@tryg.dk.

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.