Jobbeskrivelse
Video Plugin
Erhvervskundechef til garanti, Tryg Trade
Opslået:  10.08.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Har du lyst til at være med på rejsen i en internationalt ekspanderende og forretningsorienteret virksomhed? Arbejder du i dag med erhvervskunder, kreditvurdering og finansielle løsninger?

 

Så kan du være vores nye kundechef i Tryg Trade. Hos os får du mulighed for at arbejde videre med det, du allerede er stærk til – i en specialiseret forretning med større kommercielt råderum og tæt kundedialog.

 

Om jobbet | Kredit, kunder og kommercielle løsninger
Som kundechef i Tryg Trade får du ansvar for både din egen besøgsrelevante kundeportefølje og en portefølje af mindre kunder, der betjenes gennem vores garanti-direkte løsning. Du rådgiver erhvervskunder om garantiløsninger og arbejder med kreditvurdering, sikkerhedsstillelse og relations opbygning. Rollen minder på mange måder om erhvervsrådgivning i bank, men med større kreditmæssigt og kommercielt råderum til at skræddersy løsninger i tæt samarbejde med kunderne.

 

Dine primære opgaver vil være:

  • Vedligeholdelse af eksisterende kunder via møder og løbende økonomisk opfølgning
  • Opsøgende salg til nye kunder samt mersalg og krydssalg til eksisterende kunder
  • Forhandling af aftaler, herunder kommercielle vilkår og sikkerhedsstillelser
  • Koordinering af internationale kunder i samarbejde med udenlandske kolleger
  • Bidrag til tværgående opgaver og forretningsudvikling

 

Du får en alsidig rolle, hvor du kombinerer din kreditfaglighed med salg og relations opbygning. Samtidig får du mulighed for at arbejde fleksibelt og kommercielt med løsninger til vores kunder.

 

Om dig | Finansprofil med drive og gennemslagskraft
Du har en finansiel baggrund og erfaring med erhvervskunder. Du trives i krydsfeltet mellem kredit, rådgivning og salg. Du motiveres af at skabe værdi for kunderne og har gennemslagskraft i dialogen med beslutningstagere.

 

Du kan med fordel komme fra en rolle i bank, leasing, factoring eller lignende finansiel virksomhed, hvor du har opbygget en stærk værktøjskasse indenfor erhvervskundebetjening og kreditgivning. Erfaring fra forsikringsbranchen er ikke en forudsætning - vi sørger for grundig introduktion til garantiproduktet og markedet.

 

Vi ser gerne at du:

  • Har erfaring med egen portefølje af erhvervskunder og kreditvurdering
  • Har arbejdet med finansielle løsninger i b2b-regi
  • Er vant til dialog med beslutningstagere, fx CFO’er
  • Har erfaring med sikkerhedsstillelser som pant, kaution mv.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for din egen portefølje
  • Motiveres af salg og relations opbygning
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med internationale kunder eller komplekse finansielle løsninger – men det vigtigste er din evne og motivation for at omsætte din erfaring til nye løsninger i en ny kontekst.

 

Om os | Tryg Trade i vækst
Tryg Trade er en del af Tryg-koncernen, en af Nordens største forsikringskoncerner. Vi arbejder med garantier og kreditforsikring – særligt inden for bygge- og anlægsbranchen og den ordreproducerende industri.

 

Vi er ca. 45 medarbejdere i Danmark og har samtidig et stærkt internationalt set up med kontorer i 11 europæiske lande. Hos os møder du et miljø med høj faglighed, stor grad af tillid og mulighed for at tage ansvar. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og har fokus på både forretning, udvikling og trivsel.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!
 Send din ansøgning og dit CV senest 15. september 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.

 

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, dog forventer vi, at samtalerne primært finder sted i september. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.

 

Vi er på udkig efter en kollega til både Vest og Øst. Ved at søge stillingen her, udviser du interesse for en stilling med tilknytning til vores kontor i Ballerup.  For at finde stillingen til Vest/Århus, se da vores karriereside: Erhvervskundechef til garanti, Tryg Trade Joboplysninger | Tryg Forsikring A/S 

 

Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Landechef Rasmus Mikkelsen på tlf. 41776801 /mail Rasmus.Mikkelsen@TrygTrade.dk 

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.