Jobbeskrivelse
Video Plugin
Erhvervsrådgiver, Tryg Commercial Lines
Opslået:  20.05.2026
Kontorlokation(er):  Dusager 25, Århus N, Denmark | Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Vil du arbejde med salg og rådgivning af forsikringer til erhvervskunder og samtidig være en del af et godt team? Hos Tryg arbejder vi hver dag for at skabe tryghed for tusindvis af danske virksomheder. Derfor er vi løbende på udkig efter dygtige profiler med talent for salg og rådgivning.

 

Erhvervskunderådgiver | Salg, rådgivning og kundeoplevelser

Som erhvervskunderådgiver hos Tryg vil du gennem grundig risikorådgivning hjælpe vores kunder med at identificere og forebygge risici i deres forretning. Du omsætter din indsigt til skræddersyede forsikringsløsninger, der skaber tryghed, så den erhvervsdrivende kan fokusere på at vækste sin forretning.

 

Som erhvervskunderådgiver vil du have din daglige gang på vores kontor i Århus eller Ballerup. Læs mere om forskellen på rollen på de 2 lokationer her:

 

Erhvervskunderådgiver - Århus

Som erhvervskunderådgiver i Århus arbejder du aktivt med salg og rådgivning via telefon og onlinemøder. Du bliver en del af et resultatorienteret miljø, hvor du enten:

  • Arbejder med nysalg gennem leads, samarbejdspartnere og kanvas
  • Arbejder med outbound, hvor du kontakter eksisterende kunder og skaber mersalg

 

Erhvervskunderådgiver - Ballerup

Som erhvervskunderådgiver i Ballerup, arbejder du med indgående telefonopkald fra Trygs erhvervskunder. Her er din rolle at sikre høj service og samtidig spotte muligheder for relevante tilpasninger og mersalg, så kunden er korrekt dækket.

 

Det får du hos os | Attraktiv lønpakke og gode karrieremuligheder

Rollen er i Tryg indplaceret i Forsikringsoverenskomsten på lønklasse 31, hvor startgrundlønnen er 32.940,93 kr. Har du allerede en forsikringsuddannelse, vil lønnen afhænge af objektive kriterier som erfaring, ansvar og uddannelsesniveau.

 

I Tryg består din samlede lønpakke ud over en grundløn og performancebonus også af:

  • Pension på 14%
  • Mulighed for medarbejderbonus
  • Forhøjet ferietillæg på i alt 3,25% og Storbededagstillæg.
  • 5 ugers ferie, 5 ekstra fridage, samt 4 overenskomstmæssige fridage.
  • Medarbejdergoder, herunder sundheds- og tandforsikring.

 

Hos os får du grundig oplæring og løbende forsikringsuddannelse, gode udviklingsmuligheder på tværs af organisationen, ligesom du bliver en del af et arbejdsmiljø, hvor vi fejrer resultater og hjælper hinanden.

 

Succes i rollen | Erfaring med salg og rådgivning

For begge roller lykkedes du bedst, hvis du motiveres af kundedialog, salg og løbende udvikling. Du trives i et miljø med tempo, klare mål og et stærkt team omkring dig. Du behøver ikke at komme med forsikringserfaring – vi sørger for grundig oplæring og løbende udvikling.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med telefonisk salg og kundekontakt – f.eks. fra callcenter
  • Er nysgerrig på kundens behov og dygtig til at rådgive
  • Har et højt drive og arbejder målrettet for at bidrage til teamets resultater
  • Motiveres af klare mål

 

Om Tryg Commercial Lines | Et stærkt, fagligt fællesskab

Du bliver en del af Commercial Lines, hvor vi er omkring 800 kolleger i Danmark.

Vi arbejder dedikeret med erhvervskunder og tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde, vidensdeling og fælles ambitioner. Hos os prioriterer vi både faglig udvikling, trivsel og stærke kundeoplevelser.

 

Søg allerede i dag | Vi glæder os til at høre fra dig!

Upload dit CV og besvar vores spørgsmål – det fungerer som din ansøgning. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.

 

Vi gennemgår løbende ansøgninger og bestræber os på at række ud til relevante kandidater hurtigst muligt. Vi starter typisk nye kollegaer op i hold, og derfor kan ansættelsestidspunktet variere afhængigt af, hvornår du søger, og hvornår næste onboardingforløb starter. Alle ansøgere vil modtage et svar fra os. Vær dog opmærksom på, at der i ferieperioder kan være forlænget svartid.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringsansvarlige for Commercial Lines på julie.ovesen@tryg.dk eller  william.rasmussen@tryg.dk 

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.