GDPR partner / Business Risk Officer til Koncernfinans
Vil du være med til at sætte retningen for databeskyttelse i ét af Skandinaviens største forsikringsselskaber? Trives du med at navigere i krydsfeltet mellem forretning, risikostyring og databeskyttelse? Så er du måske vores nye GDPR partner / Business Risk Officer i Koncernfinans!
Som GDPR Partner / Business Risk Officer i Group Accounting får du en central rolle i Trygs indsats for ansvarlig datahåndtering og risikominimering i hele Koncernfinans. Du bliver sparringspartner for ledelsen og kolleger i Danmark, Norge og Sverige – og får chancen for at omsætte lovgivning til praksis, præge processer og skabe konkrete løsninger. Her er muligheden for at gøre en forskel i et miljø med højt tempo, stor tillid og stærkt samarbejde.
Om jobbet | GDPR partner / Business Risk Officer | Group Accounting
Med base i Group Accounting i Ballerup vil du som GDPR Partner / Business Risk Officer arbejde tæt sammen med alle afdelinger i Koncernfinans, Group Compliance samt relevante forretningsområder i både Danmark, Norge og Sverige.
Med reference til Head of Collection & Payments i Danmark er du tæt på de vigtige processer i Finans ud mod kunderne og forretningen, og kan have fokus på at sikre, at funktionaliteten i systemer og processer understøtter gældende GDPR-lovgivning samt minimere risici for væsentlige fejl.
Dine primære opgaver bliver at:
- Etablere et klart og struktureret overblik over håndteringen af personoplysninger i økonomifunktionen
- Bidrage til at sikre, at vi kun opbevarer de nødvendige oplysninger og følger op på slettepolitikker og dataminimering
- Arbejde med GDPR og databeskyttelse i praksis og rådgive kolleger om regler og praktisk anvendelse
- Udvikle og gennemføre aktiviteter, der øger opmærksomheden på databeskyttelse – fx oplæg, træning eller informationsmateriale
- Deltage i håndtering af eventuelle sikkerhedsbrud og være med til at sikre korrekt vurdering og opfølgning
- Sikre overensstemmelse med krav og standarder fastlagt i Trygs styredokumenter, herunder implementering af disse i områdets processer og arbejdsgange
- Sikre at processer er dokumenteret og at der er opsat kontroller for disse processer med kontrolbeskrivelser for at mitigere eller eliminere risici i områdets processer
- Facilitere risikoidentifikationsprocessen i området
- Rapportere på hændelser og risici fra området til Risikostyringsfunktionen
Du bliver desuden finans’ repræsentant i opgaver og diskussioner om hvidvask og intern svindel, hvor der drøftes risici, kontroller og compliance-tiltag på tværs af organisationen.
Vi arbejder i hverdagen med forskellige forsikringssystemer og vores ERP-platform er SAP for regnskabsmateriale.
I forbindelse med jobbet vil der være ca. 15-20 rejsedage om året i Skandinavien.
Om dig | Ansvarsfuld & Tillidsskabende
For at få succes i rollen som vores nye GDPR Partner / Business Risk Officer for Koncernfinans, er det afgørende, at du har solid erfaring inden for området. Det er en stor fordel, hvis du tidligere har arbejdet med GDPR-compliance, herunder udarbejdelse af databeskyttelsespolitikker, gennemførelse af risikovurderinger samt håndtering af databrud.
Du har en videregående økonomisk uddannelse, eksempelvis cand.merc., HD(R) eller en tilsvarende relevant akademisk baggrund og formår at kombinere din stærke forretningsforståelse med et skarpt blik for risici og databeskyttelse.
Du er af natur god til at prioritere og strukturere, og du trives med at arbejde fleksibelt med mange bolde i luften. Du er tillidsskabende og står fagligt stærkt, når du tager ansvar for opgaver og når der kan være behov for at sige fra overfor andre parter.
Vi forestiller os, at du er ansvarlig og beslutningsstærk, men samtidig med blik for samarbejdet med dine kolleger. Du har flair for procesforbedringer og kan gennemskue både forretningsmæssige og IT-mæssige processer. Det er afgørende, at du holder af at have en udadvendt rolle med en stor kontaktflade og at du forstår at møde dine stakeholders i øjenhøjde. Du har veludviklede analytiske færdigheder og samtidig er du god til at fastholde overblikket, også når tingene går stærkt. Endvidere er du en stærk kommunikator i både skrift og tale på dansk og engelsk.
Om os | Group Accounting | Mærk tilliden & Tag ansvaret
Group Accounting er en del af Koncernfinans, og har det nordiske ansvar for bogholderi, betalingsstrømme, afstemninger, lønadministration, controlling mv. i Tryg. Vi er ca. 60 medarbejdere fordelt på afdelinger i Ballerup, Bergen og Stockholm samt 40 medarbejdere i Indien, og er en del af den ambitiøse kultur i hele Koncernfinans, hvor vi arbejder med de nyeste trends indenfor regnskab og forsikring. Vores team er kendetegnet ved højt energiniveau og gå-på-mod. Der er et godt arbejdsklima med stor faglighed, hvor humor og samarbejde er helt essentielt for, at vi i fællesskab lykkes. Vi har travlt, men passer altid på hinanden. Vi har fokus på at arbejde sammen som et team, og tager ansvar både for hinanden og vores opgaver.
Vi ser frem til at høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Stine Eilsborg, Head of Collection & Payments DK på tlf. 41862689 eller mail: stine.eilsborg@tryg.dk
Send os din ansøgning allerede i dag, da vi inviterer til samtaler løbende og tager opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.
Ansøgningsfrist: d. 10. september 2025
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.