Vil du arbejde med komplekse ansvarsskader, hvor juridisk faglighed og gode kundeoplevelser går hånd i hånd?
Som jurist eller erfaren skadebehandler får du ansvar for din egen portefølje af erhvervs- og produktansvarssager. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med stor selvstændighed, tæt sparring og mulighed for at arbejde med nogle af de mest komplekse sager på området.
Om rollen | Kompleks sagsbehandling med stort fagligt ansvar
Som en del af teamet Erhvervsansvar & Transportskade får du ansvar for din egen portefølje af skadesager inden for erhvervs- og produktansvar samt transportskade. Du arbejder med hele sagens forløb – fra den første vurdering til den endelige løsning. Det betyder, at du får stor indflydelse på dine egne opgaver og mulighed for at bringe både din faglighed og dømmekraft i spil.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Selvstændig behandling af erhvervsansvars- og transportskader
- Juridisk vurdering af komplekse erstatnings- og dækningsspørgsmål
- Dialog med kunder, skadelidte, advokater, mæglere og øvrige samarbejdspartnere
- Forhandling og håndtering af tvister
- Faglig sparring med kolleger i teamet
- Bidrag til udvikling af kundeoplevelser, processer og arbejdsgange
Selvom du har ansvar for din egen portefølje, står du aldrig alene. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi prioriterer derfor et tæt samarbejde, hvor vi hjælper hinanden og deler viden på tværs af teamet.
Om dig | Faglig nysgerrighed og lyst til at finde løsninger
Du kan være uddannet jurist eller have opbygget solid erfaring som skadebehandler inden for erhvervs- og produktansvar. Det vigtigste er, at du trives med komplekse problemstillinger og motiveres af at finde løsninger, der både er juridisk holdbare og skaber værdi for kunden. Du lykkes i rollen, når du tager ejerskab for dine sager, træffer velbegrundede beslutninger og bidrager aktivt til fællesskabet omkring dig.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med erhvervs- og produktansvarsskader
- Har stærke juridiske og analytiske kompetencer
- Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt
- Kan håndtere dialog og forhandling med forskellige interessenter
- Har fokus på kvalitet, fremdrift og kundeoplevelse
Erfaring med transportskader er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lysten og nysgerrigheden til at udvikle dig inden for området.
Om os | Et stærkt fagligt fællesskab med plads til udvikling
Du bliver en del af teamet Erhvervsansvar & Transportskade, som består af 10 engagerede kolleger og 2 studenter. Vi er forskellige i både erfaring og baggrund, men fælles for os er en høj faglighed, stor hjælpsomhed og et stærkt ønske om at lykkes sammen.
I hverdagen sparrer vi med hinanden om komplekse sager, deler viden og tager fælles ansvar for resultaterne. Der er kort vej til hjælp, når du har brug for den, og samtidig stor tillid til, at den enkelte selv kan drive sine opgaver fremad.
Du bliver også en del af afdelingen Ansvar, Retshjælp & Transport, hvor 28 kolleger arbejder med forskellige specialistområder. Det giver gode muligheder for faglig udvikling og adgang til et bredt netværk af specialister.
Hos Tryg får du mulighed for at arbejde i et af branchens stærkeste fagmiljøer inden for ansvarsskader. Du får stor selvstændighed i dit arbejde, mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for både ansvar og transport samt fleksibilitet til at skabe en god balance mellem arbejde og privatliv. Samtidig bliver du en del af en kultur, hvor samarbejde, trivsel og kundeoplevelser vægtes lige så højt som de faglige resultater.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer.
Vi ser frem til at høre fra dig
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skadechef Maria Svarrer på Maria.Svarrer@tryg.dk.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Ansøgningsfrist: 30. august 2026.
Hos Tryg ønsker vi at skabe en inkluderende rekrutteringsproces, hvor fokus er på kompetencer og potentiale. Derfor opfordrer vi til, at du ikke vedhæfter et billede i dit CV.