Rummer du et salgstalent i verdensklasse? Og vil du udvikle dig i et støttende miljø med stor mulighed for sparring? Så er du måske vores nye kunderådgiver i Tryg Privat Kundeservice.
Om jobbet | Skab udviklingen
Hos Tryg Privat Kundeservice hjælper vi hver dag tusindvis af kunder med rådgivning om deres forsikringer. Som kunderådgiver sidder du med indgående opkald fra privatkunder, hvor du besvarer spørgsmål, afdækker behov og rådgiver om de løsninger, der skaber mest værdi og tryghed for den enkelte kunde.
Vi er en salgsorganisation med stort fokus på kundetilfredshed, og du arbejder i en hverdag, hvor du måles på salg, kvalitet, kundetilfredshed og effektivitet. Forsikring kan være komplekst, og derfor er det vigtigt, at du har lyst til at sætte dig ind i fagligt indhold og gøre det let at forstå for kunderne.
Dine primære opgaver er at:
- Besvare henvendelser fra privatkunder via telefon
- Afdække kundernes behov og rådgive om relevante forsikringsløsninger
- Skabe gode kundeoplevelser gennem professionel service
- Arbejde målrettet med salg, kvalitet og kundetilfredshed
- Bidrage til teamets fælles resultater
Onboarding
Vi prioriterer din udvikling højt og sikrer, at du får den bedst mulige start i rollen. Du gennemgår et struktureret onboardingforløb på 4 uger, hvor du lærer vores produkter, systemer og arbejdsmetoder at kende gennem undervisning, træning og tæt sparring med erfarne kollegaer.
Når onboardingforløbet er afsluttet, fortsætter din udvikling gennem tæt samarbejde med dit team og din leder, så du løbende udvikler dine kompetencer inden for både rådgivning og salg.
Om dig | Holdspiller med højt humør
For at lykkes i rollen motiveres du af salg og trives i en hverdag, hvor resultater er synlige og målbare. Du formår at skabe tillid og gode relationer til kunderne, samtidig med at du er nysgerrig på feedback og ser udvikling som en naturlig del af hverdagen.
Vi forestiller os, at du:
- Motiveres af at skabe stærke salgsresultater
- Har let ved at skabe god kemi med kunderne
- Trives i en hverdag med højt tempo og klare mål
- Er en holdspiller, der bidrager med energi og godt humør
- Har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt
Erfaring med salg, kundeservice eller rådgivning er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lysten til at lære og motivationen til at lykkes.
Om os | Det handler om din udvikling og vores fællesskab
Tryg Privat Kundeservice består af cirka 150 kunderådgivere fordelt på 7 teams i Ballerup. Hver uge hjælper vi vores kunder gennem mere end 25.000 opkald, og vi arbejder hver dag for at skabe tryghed gennem kompetent rådgivning og stærke kundeoplevelser.
Vi vægter fællesskab højt og tror på, at de bedste resultater skabes sammen. Derfor har vi en stærk fejringskultur, hvor vi anerkender hinandens præstationer og fejrer succeser.
Arbejdstiden ligger mandag til fredag i tidsrummet 08.00-18.00. Du arbejder efter en fast vagtplan i en struktureret hverdag og har mulighed for indflydelse på dine vagter, når dette planlægges i god tid.
Rollen er i Tryg indplaceret i Forsikringsoverenskomsten på niveau 31, og startgrundlønnen er 32.940,93 kr. Er du forsikringsuddannet, vil din startløn afhænge af objektive kriterier som erfaring, resultater og ansvar. Din samlede lønpakke består af grundløn, pension og forhøjet ferietillæg. Du får 5 ugers ferie, 5 ekstra fridage og 0,45 % bededagstillæg. Derudover tilbyder vi attraktive medarbejderforsikringer, herunder sundheds- og tandforsikring.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi har valgt at gøre op med den klassiske jobansøgning. I stedet beder vi dig besvare nogle få spørgsmål, så vi bedre kan vurdere, hvordan du matcher rollen som kunderådgiver. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Tryg er forpligtet til en fair og lige løn. I rekrutteringsprocessen spørger vi ikke ind til din nuværende eller tidligere løn, jf. EU's løngennemsigtighedsdirektiv.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Salgschef Kenneth Rasmussen på telefon 25100323 i tidsrummet kl. 14.00-15.00 på hverdage.
Ansøgningsfrist: 3. september 2026.
Opstart: 1. november 2026.