Jobbeskrivelse
Video Plugin
Leder af Leads & Kundekommunikation
Opslået:  27.08.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Motiveres du af at skabe stærke kunderelationer og omsætte leads, CRM og kundekommunikation til målbare resultater og bæredygtig vækst? Har du solid ledelseserfaring, er kommercielt stærk og en datadrevet tilgang? Kan du samle kundebehov og salg i en fælles retning? Så kan du være den, vi søger som Leder for Leads & Kundekommunikation i Commercial Lines DK.

 

Om jobbet | Skab sammenhæng mellem kunderelation, kommunikation og salg

Som Leder for Leads & Kundekommunikation får du det samlede ansvar for at styrke kunderelationer, fastholdelse og salg gennem relevante kundekontakter, sammenhængende kommunikation og en effektiv, datadrevet leadmotor.

 

Du sætter retningen for afdelingens to fagområder, CRM & Kundekommunikation og Leads & Performance. Sammen med dit team etablerer du en tydelig og effektiv rytme i kontakten med potentielle og eksisterende kunder. Du sikrer samtidig, at data og indsigter omsættes til bedre kunderejser, mere kvalificerede leads og øget kommerciel effekt.

 

Dine centrale ansvarsområder bliver at:

  • Sætte den strategiske og kommercielle retning for CRM, kundekommunikation og lead management
  • Designe en relevant rytme i kunderelationen og sikre kundeorienteret og konsistent kommunikation på tværs af kanaler
  • Etablere, drive og optimere leadmotoren fra generering og kvalificering til datadrevet distribution og opfølgning
  • Skabe et fælles performancebillede på tværs af leads, kampagner, møder og salgsbidrag og omsætte data til konkrete prioriteringer og forbedringer
  • Sikre solide metoder, processer, datagrundlag og forretningsmæssig anvendelse af relevante CRM-, kampagne-, lead- og rapporteringsløsninger

Du bliver leder for et tværfagligt specialistmiljø, hvor du skaber klar retning, tydelige prioriteringer og gode rammer for medarbejdernes udvikling. En vigtig del af din rolle bliver at sikre stærke snitflader til salg, marketing, online og produkt. Særligt i samarbejdet med salgsafdelingen etablerer I fælles mål, tydelige definitioner og effektive feedbackloops, hvor dit team skaber grundlaget, og salget ejer kundedialogen.

 

Om dig | Kommerciel leder med blik for kunder, data og eksekvering

For at få succes i rollen forventer vi at du en erfaren leder der har erfaring med at lede specialister i et kommercielt miljø. Du kommunikerer klart, skaber følgeskab og sikrer tydelige snitflader i en organisation med mange interessenter.

 

Ideelt har du stærk forretningsforståelse indenfor CRM, kunderejser og kommerciel kommunikation, samt kendskab til generering og distribution af leads og kampagner. Du kan sætte ambitionen og skabe den rytme, governance og handling, der omsætter det til konkret handling i hverdagen. Du trives og lykkes i krydsfeltet mellem forskellige afdelinger, stakeholders og prioriteter.

 

Vi forventer, at du:

  • Har flere års erfaring med CRM, lead management, marketing automation, kundekommunikation eller beslægtede discipliner
  • Bruger data og performanceindsigter til at prioritere, optimere og dokumentere effekt
  • Har kommercielt flair og iver efter at identificere og drive vækstmuligheder
  • Forstår samspillet mellem kunderejser, kommunikation, digitale kontaktpunkter, leads og salgsaktivering

 

Om os | Kommerciel Udvikling samler kæden fra retning til kunderelation

Leads & Kundekommunikation er en selvstændig afdeling i Kommerciel Udvikling i Commercial Lines DK, Trygs erhvervs- og industri forretning. Afdelingen er etableret for at styrke fokus på vækst og skabe tættere sammenhæng mellem CRM, kundekommunikation, leads, performance og salgets eksekvering. Du har refererer til VP for Kommerciel Udvikling og bliver en del af ledergruppen i Kommerciel Udvikling.

 

Du får mulighed for at sætte retningen for en afdeling, der spiller en central rolle i Commercial Lines DK’s vækstdagsorden. Som leder får du personaleansvaret for 6 specialister, 2 studentermedhjælper, og du vil inden udgangen af året skulle opnormere teamet.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV senest d. 13. september. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.

 

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør for kommerciel udvikling, Linea Bækkeskov, på linea.b@tryg.dk.

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.