Vil du være en del af vores fagligt stærke team, der hver dag behandler arbejdsskader? Har du sans for detaljer og brænder for at hjælpe andre? Så er det dig, vi leder efter!
Om jobbet | Giv vores kunder ro i maven
Vi søger en engageret og dygtig skadebehandler til Arbejdsskade, som vil være med til at give unikke kundeoplevelser efter Trygs høje standard for kundeservice. Hos os, er det vores fornemmeste opgave at give de tilskadekomne en kompetent og effektiv sagsbehandling og en oplevelse af, at de fik mere, end de forventede.
Det bliver din fornemmeste opgave at besvare skriftlige og telefoniske henvendelser fra de tilskadekomne og varetage en række administrative opgaver. En stor del af jobbet handler om at forklare et til tider kompliceret arbejdsskadesystem, så kunden føler sig tryg ved din behandling. Du skal også have flair for tal, da en del af jobbet også indeholder komplekse beregninger i forbindelse med udbetaling af erstatning.
Vi går op i vores arbejde, og alle i afdelingen måles på performance, med udgangspunkt i kvalitet, kundedialog og behandlingstid.
Om dig | Struktureret med et godt overblik
Rollen indebærer et stort ansvar over for både kunder, kollegaer og samarbejdspartnere. Som person trives du med at skabe struktur og fremdrift i en hverdag med mange opgaver. Du har en grundig tilgang til din opgaver, motiveres af tal og formår at bevare overblikket – også når tempoet er højt, og opgaverne gentager sig. Samtidig har du et naturligt gåpåmod og er nysgerrig på nye udfordringer.
Vi forestiller os, at du:
- arbejder struktureret og har sans for detaljen
- trives med tal og rutineprægede opgaver
- kan holde overblik i et højt tempo
- møder opgaver med energi og gåpåmod
- er åben for at lære nyt og udvikle dig
Du vil naturligvis få en grundig oplæring, så du bliver godt klædt på til at lykkes i rollen.
Om os | Bliv en del af et stærkt fagligt miljø
Vi er et team på 19 dygtige kollegaer. Du bliver en del af ”front office”, hvor din hverdag bliver fyldt med ansvar og udfordringer. I teamet har vi tæt samarbejde, høj tillid og har en stor lyst til at dele viden med hinanden.
Vi tror på, at vi ved at arbejde ud fra best practice, skaber de bedste resultater og sikrer de bedste løsninger for de tilskadekomne. Vi kan garantere dig, at du kommer til at arbejde tæt sammen med nogle af branchens mest kompetente kolleger.
Nysgerrig | Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest d. 15. juli 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Skadechef, Signe Ida Jørgensen på mail signe.joergensen@tryg.dk.
Samtaler forventes afholdt i juli måned. Tiltrædelse tilsigtes 1. september.