Vil du være skadebehandler i et af branchens stærkeste teams?
Motiveres du af faglighed, fællesskab og at skabe kundeoplevelser i topklasse, når det virkelig gælder? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye kollega.
Om jobbet | Bilskade Backoffice
Vi behandler komplekse bilskader for privat-, erhvervs- og industrikunder. Din primære opgave er at have dialogen med kunderne og sikre en enkel, tryg og professionel skadebehandling.
Telefonen er dit vigtigste arbejdsredskab, da du både modtager indgående opkald fra kunder og samarbejder tæt med Kundefront. Derudover arbejder du selvstændigt med den administrative behandling af sagerne.
Med din faglighed og dine kommunikationsevner sikrer du høj kvalitet i skadebehandlingen, samtidig med at vi anvender ressourcerne effektivt og skaber værdi for både kunder og forretning.
Om dig | Tillidsskabende formidler | Empatisk, nysgerrig og handlekraftig
Du har minimum 1 års erfaring med bilskadebehandling. Vi søger medarbejdere til både mindre og mere komplekse skader, og derfor er vi åbne for kandidater med forskellige erfaringsniveauer. Fælles for alle er lysten til at skabe gode kundeoplevelser og udvikle sig inden for bilskadeområdet.
Derudover kan du genkende dig selv i følgende:
- For at trives og opnå succes i jobbet er det vigtigt, at du motiveres af mål og målopfyldelse, da der løbende bliver målt på performance.
- Du trives med telefonen som dit primære arbejdsredskab.
- Kendetegnet for dit arbejde er høj kvalitet med sans for detaljerne, samtidig med at du kan arbejde i et højt tempo når det kræves af dig.
- Du har et ønske om at bidrage til teamet med gejst og godt humør.
- Du evner at formidle fagligt stof på en enkel og forståelig måde og er i besiddelse af et højt servicegen.
Om os | Vi udvikler branchens bedste kolleger
Du bliver en del af Bilskade-divisionen i Skade DK og indgår i et stærkt fagligt miljø med ca. 60 engagerede kolleger fordelt på teams i Ballerup, Næstved og Aarhus. Vi samarbejder tæt i hverdagen og prioriterer en uformel kultur med plads til både sparring og humor – også når tempoet er højt.
Vi har ambitioner om at være branchens bedste inden for kundekontakt og skadebehandling. Derfor har vi stort fokus på faglig udvikling gennem undervisning, erfa-møder og løbende sparring, så du kan udvikle og anvende dine kompetencer i praksis.
Din trivsel er vigtig for os. Arbejdstiden er som udgangspunkt 8–16 med mulighed for fleksibilitet, og når du er godt onboardet, tilbyder vi op til to hjemmearbejdsdage om ugen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest 19. august 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Skadechef Malene Bendix Maaberg på tlf. 27 25 51 32 (Aarhus), Skadechef Maria Jørgensen på tlf. 31 22 65 02 (Ballerup) eller Skadechef Kristian Johansen på tlf. 26 71 50 35 (Næstevd).