Jobbeskrivelse
Video Plugin
Skadechef til Sundhed
Opslået:  08.09.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Vil du stå i spidsen for et vigtigt skadeområde, hvor stærk ledelse, robust drift og løbende udvikling går hånd i hånd? Sundhedsområdet er et strategisk vækstområde i Tryg, med nye initiativer og øget aktivitet udvikler vi løbende vores organisation. Derfor søger vi en skadechef, der kan skabe resultater gennem mennesker, sikre en stærk drift og samtidig være med til at udvikle vores arbejdsgange, processer og kundeoplevelser.

 

Om jobbet | Ledelse med ansvar for mennesker, drift og udvikling

Som skadechef får du ansvaret for et team af 26 dygtige medarbejdere inden for sundhedsskader. Du får det daglige ansvar for at sikre høj kvalitet, stærke kundeoplevelser og en effektiv drift samtidig med, at du udvikler teamets kompetencer og skaber de rette rammer for trivsel, engagement og performance.

 

For at få succes i rollen skal du kunne mestre flere ledelsesdiscipliner:

Personaleledelse: Du skaber følgeskab gennem tydelig og nærværende ledelse. Du opbygger stærke relationer, udvikler dine medarbejdere og skaber en kultur præget af psykologisk tryghed, ansvarlighed og samarbejde.

Driftsledelse: Du sikrer en stabil og effektiv drift gennem klare mål, KPI'er og løbende opfølgning. Du arbejder databaseret med kvalitet, produktivitet og kundeoplevelser og omsætter indsigter til konkrete handlinger.

Proces- og forandringsledelse:  Du arbejder systematisk med at forbedre processer og arbejdsgange og sikrer, at nye initiativer bliver forankret i organisationen. Du skaber forståelse for forandringer og hjælper medarbejderne sikkert gennem udviklingen.

 

Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • lede, udvikle og motivere medarbejderne i teamet
  • sikre en effektiv og stabil drift med fokus på kvalitet, produktivitet og kundeoplevelser
  • følge op på mål, KPI'er og performance og omsætte data til handlinger og forbedringer
  • drive og implementere forbedringer af processer og arbejdsgange på tværs af værdikæden
  • håndtere afvigelser, prioritere indsatser og sikre fremdrift i en travl hverdag
  • samarbejde på tværs af Tryg for at skabe de bedste løsninger for kunder og forretning

 

Om dig | Du skaber retning og resultater

Vi leder efter en erfaren leder, som kombinerer menneskelig indsigt med stærk eksekvering.

Du formår at skabe engagement og retning i en hverdag, hvor både drift, udvikling og forandringer fylder. Du er synlig som leder, kommunikerer klart og trives med at skabe resultater gennem andre.

 

Vi forestiller os, at du har erfaring med:

  • personaleledelse af større teams i en drifts- eller serviceorganisation
  • ledelse gennem KPI'er, performanceopfølgning og datadrevet beslutningstagning
  • at skabe trivsel, engagement og udvikling blandt medarbejdere
  • procesforbedringer og implementering af forandringer

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra skadedrift eller et tilsvarende sagsbehandlingsmiljø.

Som person er du nærværende, handlekraftig og robust. Du bevarer roen og skaber overblik, også når tempoet er højt. Samtidig har du modet til at træffe beslutninger, give feedback og stå i spidsen for udvikling og forandring.

 

Om os | En vigtig del af et område i vækst

Du bliver en del af Sundhed i Skade DK, hvor vi hver dag arbejder for at skabe tryghed og gode oplevelser for vores kunder.

Vi har høje ambitioner og arbejder løbende med at udvikle vores processer, arbejdsgange og kundeoplevelser. Derfor får du som skadechef en central rolle i at omsætte strategiske ambitioner til konkrete resultater for både kunder, medarbejdere og forretningen.

Samtidig bliver du en vigtig del af ledergruppen, hvor samarbejde, udvikling og fælles resultater er i fokus.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV senest 22. september 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV. 

 Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.

 Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skadechef for Sundhed, Dyr og Backoffice Rune Glæser på rune.glaeser@tryg.dk.

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.