Jobbeskrivelse
Video Plugin
Strategy Manager, Strategi & Eksekvering, Commercial Lines
Opslået:  06.10.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Hos os får du chancen for at sætte dit præg på udviklingen af Commercial Lines og drive den strategiske agenda fremad. Hvis du motiveres af ansvar, indflydelse og et højt tempo, får du en central rolle i at udvikle strategiske prioriteter og sikre, at de omsættes til konkrete initiativer og resultater. Du bliver en del af et ambitiøst team med mulighed for at sætte retningen og gøre en reel forskel for forretningens udvikling.

 

Om jobbet | Strategy Manager i Commercial Lines

  • Understøtte udviklingen, detaljering og operationalisering af 2030-strategien
  • Drive og koordinere tværgående strategiske initiativer på tværs af Commercial Lines i Danmark og Norden
  • Udarbejde både kvantitative og kvalitative analyser, som understøtter strategiske beslutninger og anbefalinger
  • Sikre fremdrift, governance og opfølgning på centrale strategiske initiativer
  • Udarbejde og præsentere beslutningsoplæg og præsentationer af høj kvalitet til Commercial Lines-ledelsen og andre relevante interessenter
  • Omsætte komplekse problemstillinger og data til klare budskaber, anbefalinger og handlingsplaner

 

Om dig | Strategisk mindset med fokus på eksekvering

Vi leder efter dig, der kombinerer stærke analytiske kompetencer med evnen til at skabe fremdrift og resultater. Du har erfaring fra top-tier management consulting, corporate strategy, business development eller en tilsvarende strategisk rolle i en større virksomhed. Erfaring fra B2B-forretning, finansielle services eller forsikringsbranchen er en fordel, men ikke et krav.

 

Om karriere | Stort ansvar og bred eksponering giver gode muligheder

  • Bred eksponering mod ledelsen og centrale beslutningsprocesser
  • Mulighed for personlig og professionel udvikling
  • Stærkt netværk på tværs af Commercial Lines og resten af Tryg
  • Erfaring med strategiske prioriteter og transformationer med stor forretningsmæssig betydning

 

Om os | Ambitiøs forretning med høje ambitioner

Tryg er Skandinaviens største skadeforsikringsselskab. Du bliver en del af teamet Strategi & Eksekvering, som driver den strategiske agenda i Commercial Lines, Trygs erhvervs- og industri forretning. Vi understøtter strategi, udvikling og eksekvering på tværs af forretningen.

 

Du bliver en del af Strategi & Eksekvering, et team bestående af Business Partners, Strategy Managers og PMO-profiler. Til daglig arbejder vi tæt på forretningen og driver strategiske initiativer på tværs af Commercial Lines. Selvom mange af os er engageret i forskellige projekter, prioriterer vi et fagligt fællesskab med løbende sparring, videndeling og samarbejde. Teamet er fortsat under udvikling, hvilket giver mulighed for at få indflydelse og være med til at forme måden, vi arbejder på.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!  

Send din ansøgning og dit CV senest 19. oktober. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.  
  

 Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.  

   

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nina Elimar Krogsgaard-Jensen 

Leder, Strategi & Eksekvering på mail: nina.krogsgaard-jensen@tryg.dk  

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.