Jobbeskrivelse
Video Plugin
Studentermedhjælper, Financial Performance & Group Reserving
Opslået:  27.08.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Har du interesse for økonomistyring, finansiel analyse og rapportering? Vil du være en del af en central økonomifunktion med ansvar for konsolidering af Trygs samlede økonomi og opfølgning på vores finansielle mål? Så er jobbet som studentermedhjælper måske noget for dig.

 

Om jobbet | Studentermedhjælper i FP&A

Som studentermedhjælper i FP&A-teamet kommer du til at arbejde tæt sammen med afdelingens analytikere og finansielle partnere. Du vil få opgaver af varierende karakter, lige fra rutinemæssige rapporteringsopgaver til mere udfordrende analyser og ad hoc-opgaver.

 

Du vil også samarbejde med andre dele af forretningen, og dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Gennemførelse af finansielle analyser
  • Rapportering på diverse KPI’er
  • Indsamling af data fra koncernens forretningsområder
  • Fortolkning og formidling af resultaterne af analyser og indsamlede data
  • Diverse ad hoc-opgaver

 

Udover et job med frihed under ansvar, højt til loftet og en uhøjtidelig omgangstone giver jobbet dig studierelevant erfaring og et stærkt afsæt til at opnå dyb indsigt i mange af processerne i en stor forsikringsforretning. Derudover tilbyder vi fleksible arbejdsvilkår i forbindelse med eksamener og ferie. Stillingen er på ca. 15 timer ugentligt og er placeret på koncernens hovedkontor i Ballerup.

 

Om dig | Analytisk og nysgerrig

Du er først og fremmest nysgerrig og lærenem og kan hurtigt sætte dig ind i systemer, problemstillinger og processer. Derudover er det en fordel, at du er:

  • Selvstændig, analytisk og struktureret med sans for detaljer
  • Udadvendt og dygtig kommunikator i skrift og tale
  • Kan omsætte komplekse problemstillinger til letforståelige budskaber på et højt niveau
  • God til at overholde deadlines
  • Stærk i Excel og PowerPoint

 

Vi forestiller os, at du har godt humør, gåpåmod og er godt i gang med en relevant bacheloruddannelse.

 

Om os | FP&A

FP&A består af 8 fuldtidsansatte og 1 studentermedhjælper. Sammen har vi ansvaret for at drive den finansielle styring og interne rapportering i Tryg, som bl.a. omfatter:

  • At drive den kvartalsvise prognoseproces og diskutere resultaterne med direktionen
  • Rapportering og analyse af månedlige resultater til direktionen
  • At fastsætte og følge op på de finansielle ambitioner
  • At drive processen for strategiske investeringer og sikre optimal anvendelse af Trygs midler
  • Løbende udvikling og forbedring af vores finansielle processer og rapportering

 

Vi udfører vores rolle i tæt dialog med de finansielle funktioner på tværs af Tryg, og vi er den primære finansielle sparringspartner for forretningen. Vores rolle består i høj grad i at understøtte forretningen med finansielle indsigter og udfordre den forventede udvikling, så Tryg bedst muligt kan levere på sine finansielle målsætninger.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt og senest d. 15. september 2026, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi opfordrer til ikke at vedhæfte foto i dit CV.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Jølver, Financial Partner, på tlf. 41 86 21 10 eller mail: Jacob.Jolver@tryg.dk.

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.