Studentermedhjælper med interesse for erhvervsforsikring

Leder du efter et spændende studiejob hvor du kan lære endnu mere om erhvervsforsikringer? Vil du have dygtige og imødekommende kollegaer, som står klar til hjælpe dig med at blive en succes? Så er det måske dig vi mangler i Mægler DK.

 

Om os | Mægler DK

Vækstambitionerne for Mægler DK er store, og vi har lynende travlt. Vi har pt 2 studentermedhjælpere i afdelingen, og søger nu 1-2 studentermedhjælper mere.

 

Mægler DK består af ca. 20 dygtige kollegaer, og vores fornemmeste opgave er at vedligeholde og udbygge samarbejdet med vores mæglerhuse, som formidler Trygs produkter til slutkunderne. Vores mål er at mæglerhusene vælger Tryg som deres fortrukne samarbejdspartnere gennem god service og kvalitet.

 

Vi kan tilbyde en arbejdsuge på ca. 15 timer, typisk fordelt på to dage. Vi tilbyder en attraktive faciliter, bl.a. mulighed for in-house fitnesscenter og kantineordning. Derudover tilbyder vi gode muligheder for personlig og faglig udvikling i en organisation, der stadig er i udvikling og hvor du kan gøre en forskel. 

 

Om jobbet | Alsidige opgaver med stort ansvar

Dine arbejdsopgaver bliver en kombination af administrative opgaver hvor du hjælper dine kollegaer, og en række opgaver du selvstændigt skal drive af forskelligt fagligt indhold.

 

Det vil blandt andet være udarbejdelse af forsikringstilbud, administration ift. accept af tilbud, håndtering af opsigelser, policeændringer mv. Det kan også være koordinationsopgaver i forbindelse med kundekommunikation, rapportering eller andre initiativer i afdelingen.

 

Om dig | Netværk og viden om erhvervsforsikringer

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du kender lidt til erhvervsforsikringer. Derudover lykkedes du bedst i rollen hvis du:

  • er struktureret og arbejdsom
  • er imødekommende med smil på læben
  • er nysgerrig og opsøgende
  • har minimum 1,5 år tilbage af din studietid.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder, Andreas Lundberg på andreas.lundberg@tryg.dk. Send dit CV og en kort ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder relevante kandidater til samtale. 

 

Ansøgningsfrist: 11. november 2024

job rekvisition ID:  26572

Vi er en del af Solsikkeprogrammet og opfordrer alle uanset kønsidentitet, alder, baggrund, handikap eller oprindelse til at søge stillingen. Vi er stolte af at have høj medarbejdertilfredshed, stærk faglighed og lige muligheder for at udvikle sin karriere i Tryg-koncernen. Tryg er Skandinaviens største skadesforsikringsselskab med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark består koncernen blandt andet af Tryg, Alka, TJM og Tryg Garanti. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg-koncernen og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag, på hver vores måde, for at gøre danskernes hverdag mere tryg. Se mere på www.tryg.dk