Jobbeskrivelse
Video Plugin
Forsikringsrådgiver til samarbejdet med Danske Bank
Opslået:  11.08.2026
Kontorlokation(er):  Dusager 25, Århus N, Denmark

Som Forsikringsrådgiver i Danske Bank bliver du en central del af et stærkt partnerskab mellem Tryg og Danske Bank. Her hjælper du kunder med at finde de rette forsikringsløsninger, der passer til deres behov, samtidig med at du opbygger stærke relationer til både kunder og bankens medarbejdere. Du afholder kundemøder online, telefonisk og fysisk i bankens filialer.

 

Dit geografiske ansvarsområde omfatter Danske Banks filialer i Aarhus, Viborg, Herning og Silkeborg.

 

Om jobbet | Relationsskabende salg med kunden i centrum

Som Forsikringsrådgiver i Danske Bank er du Trygs ansigt udadtil. Du fungerer som forsikringsspecialist og arbejder tæt sammen med bankens rådgivere for at skabe værdi for kunderne gennem professionel rådgivning og relevante forsikringsløsninger.

 

Rollen er ideel til dig, der motiveres af at skabe resultater gennem stærke relationer. Du får en selvstændig hverdag med ansvar for dit eget område, hvor du planlægger aktiviteter, udvikler samarbejdet med filialerne og skaber gode kundeoplevelser. Du bliver tilknyttet flere filialer i dit område og får stor frihed til at planlægge din egen hverdag og prioritere dine aktiviteter.

 

Dine primære opgaver er at:

  • Afholde kundemøder og afdække kundernes behov
  • Opbygge og vedligeholde relationer til Danske Banks medarbejdere
  • Skabe resultater gennem værdiskabende og professionel rådgivning
  • Bidrage til det fortsatte stærke samarbejde mellem Tryg og Danske Bank

 

Om dig | Selvstændig, tillidsskabende og relationsstærk

Du trives i en rolle, hvor succes skabes gennem tillid, synlighed og stærke relationer. Du tager initiativ, arbejder selvstændigt og motiveres af at skabe resultater uden at gå på kompromis med kundeoplevelsen. Samtidig er du en person, der naturligt skaber gode relationer og formår at samarbejde med forskellige mennesker og fagligheder.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for egne resultater
  • Skaber tillid gennem høj integritet og stærke kommunikationsevner
  • Motiveres af at skabe resultater og høj kundetilfredshed
  • Har kørekort og mulighed for at transportere dig mellem filialer

 

For at kunne arbejde selvstændigt i banken er det et krav, at du har FOAK 3.58-certificeringen.

Rollen er i Tryg indplaceret i Forsikringsoverenskomsten, og din startløn vil afhænge af objektive kriterier som erfaring, resultater og ansvar. Din samlede lønpakke består af grundløn, et fast månedligt tillæg, pension og forhøjet ferietillæg. Du får 5 ugers ferie, 5 ekstra fridage og 0,45 % bededagstillæg. Derudover tilbyder vi attraktive medarbejderforsikringer, herunder sundheds- og tandforsikring.

 

Om os | Bliv en del af et stærkt partnerskab

Tryg og Danske Bank har gennem mange år haft et succesfuldt samarbejde med ét fælles mål: at skabe tryghed for kunderne. Som Forsikringsrådgiver bliver du en vigtig del af dette samarbejde og får en hverdag tæt på både kunder, bankrådgivere og kollegaer i Tryg.

 

Du bliver en del af et engageret team, hvor faglighed, samarbejde og resultater går hånd i hånd. Vi prioriterer din udvikling højt og tilbyder grundig oplæring, løbende sparring og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV senest den 31. august 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

 

Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dennis Hald Hvidtved, Senior Salgschef, på mail dennis.hvidtved@tryg.dk

 

Opstart 1. november

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.