Vil du arbejde selvstændigt med sagsbehandling i et lille team med stærkt samarbejde?
I Regresafdelingen søger vi en ansvarsfuld kollega til håndtering af dobbeltforsikring – med fokus på kvalitet, tempo og fleksibilitet i hverdagen.
Om jobbet | Tag ansvar
Som en del af regresafdelingen får du ansvar for håndteringen af dobbeltforsikring mellem flere forsikringsselskaber. Dit primære fokus bliver sagsbehandling, hvor du arbejder selvstændigt med din egen portefølje af sager og sikrer en struktureret, effektiv og korrekt håndtering fra start til slut. Der vil derudover være få administrative opgaver knyttet til rollen.
Vi har en travl hverdag, og du trives derfor med tempo, kan prioritere dine opgaver og motiveres af at arbejde effektivt – altid med fokus på kvalitet.
Du bliver en del af et lille og tæt team, hvor vi hver især har ansvar for vores egne sager, men hvor samarbejde og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi hjælper hinanden i mål.
Vi tilbyder fleksible arbejdstider samt mulighed for hjemmearbejde efter endt oplæring, så arbejdet kan tilpasses livet uden for kontoret.
Om dig | Skab udvikling
For at få succes i jobbet, er det vigtigt, at du motiveres af at gøre en forskel og leverer høj kvalitet i dit arbejde. Det er afgørende, at du trives med at løse dine opgaver selvstændigt.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til forsikring og sagsbehandling. Ideelt har du tidligere siddet i en rolle med skadebehandling og/eller administrativ sagsbehandling.
Vi ser gerne at du samtidig kan kende dig selv i nedenstående:
- Du har særdeles gode formuleringsevner både i skrift og tale – og at du er i stand til at formidle fagligt stof på en empatisk, enkel og forståelig måde.
- Du har gode samarbejdsevner, og kan holde fanen høj – også når vi har travlt
- Du er åben over kontinuerlig effektivisering af processer.
Om os | Skaber tryghed i en verden der forandrer sig
Regresafdelingen håndterer størstedelen af Trygs regressager, rådgiver om regresrelaterede emner og underviser med henblik på at fastholde og udbygge fokus på regres i Tryg.
Vi tilbyder nu et job i dobbeltforsikringsteamet, som er et lille team med et godt arbejdsmiljø og et respektfuldt samarbejde med plads til den enkelte.
Du bliver en del af en samlet afdeling med 25 dygtige kolleger, som altid er parate til at hjælpe dig med faglige problemstillinger. Dine arbejdsopgaver er placeret i et team, som er specialiseret i dobbeltforsikring på alle typer af produkter og skader.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest 31. maj 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Skadechef Regres, Henrik Egeskov, på telefon 23 74 04 30.