Jobbeskrivelse
Video Plugin
Skade-og Kunderådgiver
Opslået:  15.09.2026
Kontorlokation(er):  Dusager 25, Århus N, Denmark

Hos Tryg gør vi det enkelt at være tryg. Vi kombinerer skadebehandling med en gennemgang af kundens forsikringer, så kunden ikke kun får hjælp her og nu, men også er korrekt dækket fremadrettet.  Kan du lide at hjælpe mennesker, skabe tillid og gøre en forskel i kundernes hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om jobbet | Skadebehandling, rådgivning og kundetilfredshed

Som skade- og kunderådgiver håndterer du indgående opkald fra kunder, der ønsker at anmelde en skade eller har spørgsmål til en eksisterende sag. Når kunderne kontakter os, er det ofte efter en uventet hændelse. Derfor spiller du en vigtig rolle i at skabe tryghed og hjælpe mennesker godt videre, når de har brug for det. Du behandler kundens skade, besvarer spørgsmål og finder den bedste løsning sammen med kunden. Herefter gennemgår du kundens forsikringer og rådgiver om dækningerne, så de fortsat matcher kundens behov.

Onboarding og uddannelse

Vi prioriterer samarbejde, videndeling og sparring, så du får den bedst mulige start og løbende udvikling i rollen. Derfor starter du sammen med andre nye kollegaer i et onboardingforløb på cirka 3 måneder, hvor du bliver klædt godt på til rollen gennem undervisning, træning og tæt sparring. Når du er flyveklar, bliver du en del af et af vores teams.

Hvis du ikke allerede har gennemført Forsikringsrådgiveruddannelsen, bliver du inden for dine første 1,5 år hos os tilmeldt første del af den obligatoriske uddannelse gennem Forsikringsakademiet (FOAK). Efter cirka tre år bygger du videre på uddannelsen med endnu et modul.

Arbejdstid og fleksibilitet

Vi ved, at fleksibilitet kan være vigtig i en travl hverdag. Vi har åbent på telefonerne mandag til fredag kl. 09.00-15.00. I ydertimerne behandler du stadig skader og deltager i møder, træning og andre aktiviteter, som typisk ligger før eller efter åbningstiden.

Du arbejder efter en vagtplan, men har mulighed for selv at påvirke dine mødetider inden for tidsrummet kl. 07.00-17.00. Det giver fleksibilitet i hverdagen, samtidig med at vi sikrer bemanding i vores åbningstid.

Løn og ansættelsesvilkår

Rollen er indplaceret i Forsikringsoverenskomsten på niveau 31, og startgrundlønnen er 32.940,93 kr. Er du forsikringsuddannet, vil din startløn afhænge af objektive kriterier som erfaring, resultater og ansvar. Din samlede lønpakke består af grundløn, pension, ferietillæg samt bonus baseret på din performance. Derudover får du 5 ugers ferie, 5 ekstra fridage, 0,45 % bededagstillæg samt attraktive medarbejderforsikringer, herunder sundheds- og tandforsikring.

 

Om dig | Du skaber tillid og gode kundeoplevelser

For at få succes i rollen er det vigtigt, at du trives i dialogen med kunder og motiveres af at skabe gode kundeoplevelser. Du er nysgerrig af natur, tager ansvar for dine opgaver og har lyst til løbende at udvikle dig.

Vi forestiller os, at du:

  • Skaber tryghed og tillid i mødet med kunder
  • Har en naturlig interesse for at hjælpe og rådgive andre mennesker
  • Motiveres af mål og resultater
  • Trives i en hverdag med højt tempo og mange kundedialoger
  • Bidrager positivt til fællesskabet og hjælper dine kollegaer til succes

Erfaring fra forsikringsbranchen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lysten til at lære og brænder for at skabe gode oplevelser for kunderne.

 

Om os | Fællesskab, udvikling og høje ambitioner

Du bliver en del af Kundefront Skade, som består af 165 kollegaer fordelt på to lokationer og flere forskellige skadeområder.

Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder sammen om at skabe gode kundeoplevelser. Vi tror på, at gode resultater skabes i fællesskab, og derfor er sparring, feedback og udvikling en naturlig del af hverdagen. Vi lægger stor vægt på trivsel, samarbejde og udvikling, fordi vi ved, at de bedste kundeoplevelser skabes af medarbejdere, der trives. Samtidig får du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt i en stor organisation med mange karriereveje.

 

Vi glæder os til at høre fra dig

Vi har valgt at gøre op med den klassiske jobansøgning. I stedet beder vi dig besvare nogle få spørgsmål, så vi bedre kan vurdere, hvordan du matcher rollen. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.

Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag og senest 5. oktober. Samtaler forventes afholdt i uge 43.

Tryg er forpligtet til en fair og lige løn. I rekrutteringsprocessen spørger vi ikke ind til din nuværende eller tidligere løn, jf. EU's løngennemsigtighedsdirektiv.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Skade- og Salgschef Søren Fossø på soeren.fossoe@tryg.dk.

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.