Jobbeskrivelse
Video Plugin
Studentermedhjælper til Partner Privat
Opslået:  23.07.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Ønsker du et studiejob, hvor du får erfaring med både forretningsudvikling, projektarbejde og kommunikation? Så er det måske dig, vi leder efter. I Partner Privat i Tryg søger vi to studentermedhjælpere, der har lyst til at blive en del af et ambitiøst team, få ansvar fra dag ét og udvikle både faglige og personlige kompetencer.

 

Om jobbet | Få værdifuld erfaring og udvikl dine kompetencer

Du får en hverdag med stor variation, hvor du arbejder tæt sammen med erfarne kollegaer og får indsigt i, hvordan vi udvikler og driver nogle af Danmarks stærkeste partnerskaber.

 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Udarbejde præsentationer til interne og eksterne møder
  • Bidrage til brancheanalyser og business cases
  • Understøtte teamets faste driftsopgaver
  • Planlægge og koordinere lanceringer og aktiviteter
  • Løse spændende ad hoc-opgaver på tværs af forretningen
  • Arrangere teamdage og -samlinger
  • Drive egne projekter og initiativer, hvis du har lyst og ambitionerne til det

 

Du bliver tilknyttet en mentor, som hjælper dig godt i gang, og du får løbende sparring og mulighed for at udvikle dig i den retning, der interesserer dig mest. Hos os bliver du en vigtig del af teamet og får mulighed for at tage ansvar og sætte dit eget præg på opgaverne.

 

Stillingen er på minimum 15 timer om ugen med fysisk fremmøde på vores kontor i Ballerup. Til gengæld tilbyder vi fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder og studieforpligtelser.

 

Om dig | Nysgerrig, initiativrig og klar til at lære

Du er godt i gang med en relevant bacheloruddannelse eller er netop startet på din kandidatuddannelse. Det vigtigste er ikke hvad du studerer. Vi tror, at du lykkes bedst, hvis du har lyst til at lære, er nysgerrig, ansvarsfuld og har mod på at kaste dig ud i nye udfordringer.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Er proaktiv og ikke er bange for at tage initiativ
  • Trives med både selvstændige opgaver og samarbejde
  • Er struktureret og god til at følge ting til dørs
  • Er komfortabel med PowerPoint og Excel og har lyst til at videreudvikle dine kompetencer

 

Om os | Bliv en del af et stærkt fællesskab

Du bliver en del af Danmarks største partnerafdeling med 30 engagerede kollegaer. Vi arbejder med Trygs partnerskaber på tværs af virksomheder, fagforeninger, bank og bilforhandlere. I dit daglige arbejde bliver du en del af et team på seks kollegaer med forskellige faglige baggrunde.

 

Som team understøtter vi de andre teams i Partner Privat. Vi lægger vægt på høj faglighed, samarbejde og god energi i hverdagen – og vi prioriterer både udvikling, ansvar og fællesskab. Glæd dig til et kontormiljø i en koncern med mange kollegaer, bonusordning, fitnesscenter, kantineordning og sociale aktiviteter.

 

Klar til at kickstarte din karriere?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Send din ansøgning og dit CV senest 10. august 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.

 

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.

 

Har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mathilde Teilmann, Partner Development Manager, på mail mathilde.teilmann@tryg.dk.

 

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.