Jobbeskrivelse
Video Plugin
Studentermedhjælper til Produkter & Lanceringer i Tryg, Commercial Lines
Opslået:  25.09.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Vil du være med til at udvikle forsikringsmarkedets bedste value proposition til erhvervskunderne? Kunne du tænke dig at blive en del af et fagligt stærkt miljø med højt til loftet og en uformel omgangstone - og er du lærenem, nysgerrig og en dygtig formidler? Så er det måske dig, vi søger som studentermedhjælper til Produkter & Lanceringer i Commercial Lines. 

 

Om jobbet | Tag ansvar

Jobbet vil give dig et unikt indblik i, hvordan en af Nordens største forsikringsvirksomheder fungerer inde i ’maskinrummet’, og giver dig dermed en stærk platform for din videre karriere. Det er ikke et krav, at du har erfaring inden for forsikring – det skal vi nok sørge for, at du får.

 

I afdelingen får du tilbudt en bred palette af små og store arbejdsopgaver, og der vil sjældent være to dage, der ligner hinanden. Eksempler på dine arbejdsopgaver: 

  • Beslutningsoplæg i PowerPoint
  • Diverse ad hoc-opgaver af administrativ og systemmæssig karakter 
  • Opdatere og udarbejde betingelser, sammenligninger, faktaark og vejledninger
  • Planlægge og facilitere faglige workshops samt sociale arrangementer i afdelingen
  • Beskrive opgaver til de agile udviklingsteams i opgavestyringsværktøjet Jira samt foretage mindre analyser i Trygs IT-systemer

 

Stillingen vil være 15 timer om ugen på vores hovedkontor i Ballerup, men vi er fleksible og har forståelse for, at der også er et studie, som skal passes.

 

Om dig | Bring dit talent i spil

Vi forestiller os, at du er i slutningen af din bachelor eller i starten af din kandidat på en uddannelse inden for IT, strategi, proces, innovation, produktudvikling, kommunikation eller noget helt andet.

 

Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er god til hurtigt at sætte dig ind i nyt stof og er skarp, nysgerrig og har lyst til at udvikle dig. Du har et stort servicegen og er klar til at hjælpe der, hvor det giver størst værdi. På det personlige plan har du et stort drive, kan arbejde selvstændigt og opsøger proaktivt nye opgaver. Du er positiv af natur og har lyst til at være en del af et fællesskab.  

 

Din nye afdeling | Bliv en del af Nordens største tryghedsskaber

Du bliver en del af en afdeling – Produkter & Lanceringer - der består af 15 højt fagligt kompetente kollegaer, som går højt op i at levere høj kvalitet, mens vi har det sjovt sammen. Vi har ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af produkter, services og koncepter til de danske erhvervskunder i Tryg.

 

Afdelingen er karakteriseret ved at være social, og omgangstonen er uformel, selvom fagligheden altid er i højsædet. Hos os er samarbejde nøglen til succes og indfrielse af vores ambitiøse mål.

 

Nysgerrig? Vi ser frem til at høre fra dig!

Lyder stillingen som noget for dig, så glæder vi os til at modtage en motiveret ansøgning, CV og karakterer. Inkluder venligst dit karakterudskrift i samme fil som dit CV.

 

Ansøgningsfrist d. 15. oktober 2026. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Produktchef Patrick Nørskov Rasmussen på patrick.rasmussen@tryg.dk.

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.