Ansøg nu »

Transition Manager (barselsvikariat) hos Large Accounts & Special Risk, Tryg Commercial Lines

Har du lyst til at blive en del af en spændende og innovativ enhed, hvor du i en central rolle får mulighed for at arbejde tæt sammen med områdeledelsen samt bidrage til at skabe forretning gennem partnerskaber og store kundeforhold og samtidig arbejde med strategi, udvikling og kommunikation? Så send os din ansøgning allerede i dag! 

 

Om os | Partner, Large Accounts & Special Risk 

Du vil blive en del af afdelingen Large Accounts & Special Risk i Commercial Lines, hvor vi arbejder på at skabe de bedste partner- og kundeaftaler på markedet. Vi er et nyt team på 10, med fuld fart på, og mangler lige nu en barselsvikar til at tage over for vores Transition Manager. 

 

Om dig 

Det vil være en fordel, at du allerede har kendskab med Tryg og Trygs systemer. 

 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Er analytisk stærk, struktureret og samtidig i stand til at bevare det store overblik med god sans for detaljen 
  • Har gode kommunikative evner – særligt skriftligt og visuelt 
  • Har stor erfaring med Excel, PowerPoint og andre Microsoft-programmer 
  • Udviser diskrethed og kan behandle fortrolig information 
  • Evner at prioritere arbejdsopgaver, så du altid sikrer tilfredsstillende leverancer til tiden og rettidig opfølgning 
  • Kendskab til IDD og GDPR er en fordel, men ikke et krav 

 

Om dit nye job | Alsidige opgaver med stort ansvar 

Du vil få en central rolle i LMPP-organisationen (Large Accounts & Special Risk, Mægler, Partner og Tryg Pension), hvor du bl.a. vil få ansvar for at drive strategiske projekter på tværs, arbejde tæt sammen med LMPP-ledergruppen gennem facilitering af ledermøder, udarbejdelse af strategi- og beslutningsoplæg, udformning af kommunikationsplaner og nyhedsbreve samt følge op på processer, rapportering og udvikling i vores partneraftaler. 

 

Du vil dermed have en vigtig rolle i at fornemme pulsen på dagligdagen og være en del af den koordinerende kraft for hele LMPP-området samt den forandring og udvikling vi gennemgår. 

 

Dine primære opgaver vil blandt andet bestå af, at: 

  • Supportere direktøren og ledergruppen i LMPP med bl.a. facilitering af ledermøder samt udarbejdelse af strategioplæg, præsentationer m.m. 
  • Drive projekter på tværs af LMPP 
  • Drive og udforme kommunikationsplaner og nyhedsbreve  
  • Varetage daglige driftsopgaver og administration af vores partneraftaler samt supportere udviklingen og eksekvering på aftalerne  
  • Rapportering på de vigtigste nøgletal og mål 
  • Være sparringspartner på compliance ift. IDD og GDPR 
  • Designe og udforme diverse præsentations- og marketingmateriale til vores partnere 
  • Definere og vedligeholde forretningsgange  
  • Have det faglige ansvar for vores studentermedhjælper 

 

Vi tilbyder dig | Mærk tilliden & Skab udviklingen  

Tryg er kendetegnet med mange karrieremuligheder, som giver vores medarbejdere mulighed for løbende udvikling på tværs af koncernen. Samtidigt bliver du en del af et dynamisk team, midt i en tid med mange forretningsudviklingstiltag med rig mulighed for at påvirke den spændende rejse. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!  

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Director for Large Accounts & Special Risk, Martin Vestergaard på mail: martin.vestergaard@tryg.dk. Send gerne din ansøgning + CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder relevante kandidater til samtale.  

 

Ansøgningsfrist: 30. april 2024. 

 

job rekvisition ID:  26001

Vi er en del af Solsikkeprogrammet og opfordrer alle uanset kønsidentitet, alder, baggrund, handikap eller oprindelse til at søge stillingen. Vi er stolte af at have høj medarbejdertilfredshed, stærk faglighed og lige muligheder for at udvikle sin karriere i Tryg-koncernen. Tryg er Skandinaviens største skadesforsikringsselskab med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark består koncernen blandt andet af Tryg, Alka, TJM og Tryg Garanti. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg-koncernen og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag, på hver vores måde, for at gøre danskernes hverdag mere tryg. Se mere på www.tryg.dk

 

Ansøg nu »