Jobbeskrivelse
Digital Commerce Lead
Opslået:  10.05.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Vil du være med til at bygge Alkas nye digitale team, Digital Commerce & Sales? Alka søger en erfaren Digital Commerce Lead, der skal være med til at forme Alka.dk og sikre en stærk og kommercielt velfungerende digital salgskanal.
Som Digital Commerce Lead vil du blive den primære drivkraft og en stærk faglig kompetence for det kommercielle arbejde med Alka.dk, som er et helt centralt forretningsområde i Alka med stor strategisk bevågenhed.

Om jobbet | Skab udvikling

Som Digital Commerce Lead bliver du ansvarlig for at drive den digitale udvikling af Alka.dk og refererer direkte til Alkas Kommercielle Ledergruppe. Rollen er centralt placeret i organisationen og har til formål at sikre, at den digitale platform effektivt understøtter Alkas forretningsmål, kommercielle strategi, kunderejser og brandposition.

Du indtager rollen som faglig specialist og sparringspartner for det digitale team, som du også forventes aktivt at bidrage til opbygningen af. Selvom rollen ikke indebærer formelt personaleansvar, forudsætter den en erfaren profil med stærke kompetencer inden for e‑commerce, digital performance og kommerciel forretningsudvikling. Du arbejder tæt sammen med både kommercielle og tekniske interessenter og har en nøglerolle i at omsætte strategi til konkret, værdiskabende digital eksekvering.

Dine hovedansvarsområder:

  • Fagligt ansvar for drift, udvikling og løbende optimering af Alka.dk med fokus på konvertering, performance og kunderejser
  • Drive og lancere kommercielle digitale initiativer baseret på best practices inden for e‑commerce og digital salgskanaludvikling
  • Koordinere og prioritere indsatser i tæt samarbejde med kommercielle og tekniske interessenter
  • Daglig sparring og faglig ledelse af det digitale team samt bidrag til opbygningen af et stærkt, kommercielt e‑commerce setup
  • Sikre en datadrevet tilgang til digital udvikling, der understøtter Alkas strategiske vækstmål og langsigtede digitale bæredygtighed

Om dig | Tag ansvar

Du har solid erfaring med digital forretningsudvikling og e‑commerce og trives i spændingsfeltet mellem strategi og eksekvering. Med en stærk faglig værktøjskasse formår du at navigere sikkert i en kompleks organisation med mange interessenter, hvor du tager naturligt ansvar og skaber fremdrift.

Du arbejder struktureret, er analytisk i din tilgang og bruger data aktivt til at træffe beslutninger og drive løbende forbedringer. Samtidig har du kommerciel tæft og modet til at udfordre eksisterende løsninger for at skabe stærkere digitale kundeoplevelser og resultater. Du motiveres af selvstændighed og af at spille en central rolle i opbygningen og udviklingen af et stærkt digitalt setup.

Vi forestiller os, at du:

  • Har flere års erfaring fra en digital eller e‑commerce-orienteret rolle med dokumenterede resultater
  • Har dyb faglig viden om opbygning og skalering af kommercielt succesfulde online salgskanaler
  • Er stærk inden for digital performance, konverteringsoptimering og arbejde med webplatforme
  • Har erfaring med projektledelse og formår at drive tværgående samarbejde i praksis
  • Trives med stort ansvar, høj grad af selvstændighed og har drivkraften til at være en nøgleperson i et digitalt team

Om os | Mærk tilliden

Du træder ind i en central rolle i en organisation, hvor digital udvikling er et strategisk fokusområde, og hvor der er klare ambitioner for fremtiden. Stillingen giver dig en unik mulighed for – sammen med den kommercielle ledelse – at sætte retningen og være med til at bygge fundamentet for Alkas digitale fremtid fra bunden.

Du bliver en del af et nyoprettet digitalt team, som arbejder tæt sammen om at skabe stærke, kommercielle løsninger med høj kvalitet og reel forretningsværdi. Arbejdsmiljøet er professionelt og engageret med høje ambitioner og et tydeligt fokus på både faglighed og samarbejde. Samtidig er der gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i en kultur, der er kendetegnet ved ordentlighed, ansvarlighed og en stærk holdånd.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV senest 27. maj 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at sende en mail til rekruttering@tryg.dk.

I Alka er vi er en del af Solsikkeprogrammet, vi har respekt for hinanden, plads til den enkelte og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen. Giv karrieren et spring op i et stærkt fællesskab, hvor lysten til at gå på arbejde driver os og vores succesrige virksomhed. Mere end 100 års erfaring med at forsikre familier i Danmark har lært os, at gejst, enkelhed og tillid er vejen til forsikringer af høj kvalitet med gode priser og de bedste kundeoplevelser. Alka er en del af Tryg, og Trygs hovedejer er TryghedsGruppen, som står bag TrygFonden. Se mere på www.alka.dk