Erfaren forretningsudvikler til Kundevendt Digitalisering

Vi er på udkig efter en erfaren og nysgerrig forretningsudvikler, der kan hjælpe os med at videreudvikle løsningerne på alka.dk. Hvis du har lyst til at bidrage til at sætte retningen for de løsninger, der skal fastholde vores position som Danmarks førende digitale forsikringsselskab, ser vi frem til at høre fra dig!

 

Om jobbet | Sammen skaber vi de bedste løsninger 

I Alkas digitale udviklingsafdeling, Kundevendt Digitalisering, tror vi på, at koblingen mellem kunden, den kundevendte digitale kanal og forretningen er afgørende.

Som forretningsudvikler vil du befinde dig dér, hvor tingene sker. Gennem din faglige indsigt og input fra vores kunder, forretning, kolleger og organisation vil du bidrage til at levere de bedste digitale løsninger.

 

Dine primære opgaver og ansvarsområder:

  • Afklare og afstemme forventninger og krav i forhold til kundernes behov – i tæt samarbejde med teamets Product Owner.
  • Sikre en stærk forretningsforståelse i teamets arbejde med digitale løsninger – herunder at behov og krav fra forretningen er tydeligt defineret og forstået, inden udviklingen påbegyndes.
  • Tage ansvar for den forretningsmæssige kvalitet ved at sikre, at krav er korrekt dokumenteret, løsninger er beskrevet, og relevante tests er planlagt og gennemført – alt med fokus på kundernes oplevelse.

 

Om os | Et stærkt fællesskab    

Hos os vil du opleve et uformelt og stærkt fællesskab. Vi er ambitiøse og elsker at levere gode digitale løsninger. Vi er en mangfoldig afdeling, og vi tror på, at netop forskellighederne er med til at gøre os dygtigere som gruppe.

 

Som forretningsudvikler i Kundevendt Digitalisering bliver du en del af en dygtig, agil organisation med 61 kolleger. Du kommer til at indgå i et team på 8-10 personer – og kender du ikke allerede den agile arbejdsmetode, lærer vi dig den.

 

Vi har et godt sammenhold, hjælper hinanden og bidrager alle med input til, hvilke opgaver der skal løses – og hvordan. Nysgerrighed er vores brændstof, og hver dag prøver vi nyt, lærer og bliver klogere på, hvad der virker bedst.

 

Om dig | Teamplayer, der rækker udover egne opgaver 

Vi leder efter dig, der har fokus på koblingen mellem kunden, digitale kanaler og forretningen – og som har interesse i at forstå den tekniske del af vores løsninger. Du kan komme med en baggrund som forretningsudvikler eller have en forsikringsfaglig profil.

 

Du lykkes bedst, hvis du kan se dig selv i følgende:

  • Nysgerrig, proaktiv og ambitiøs
  • Struktureret af natur og har et godt øje for detaljerne
  • Teamplayer, der trives med at have ansvar
  • Udviser respekt for kollegers perspektiver og bidrag – på tværs af hele organisationen

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring med udvikling af onlineløsninger, kendskab til vores forsikringssystem TIA, eller har arbejdet med værktøjer som Jira og Confluence – men det er ikke et krav.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!  
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så send gerne ansøgning og dit CV hurtigst muligt – og senest d. 28. august 2025. Vi afholder samtaler i uge 37 og 39 og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ditte Andersen på tlf. 40 24 67 55.

 

job rekvisition ID:  27595

I Alka er vi er en del af Solsikkeprogrammet, vi har respekt for hinanden, plads til den enkelte og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen. Giv karrieren et spring op i et stærkt fællesskab, hvor lysten til at gå på arbejde driver os og vores succesrige virksomhed. Mere end 100 års erfaring med at forsikre familier i Danmark har lært os, at gejst, enkelhed og tillid er vejen til forsikringer af høj kvalitet med gode priser og de bedste kundeoplevelser. Alka er en del af Tryg, og Trygs hovedejer er TryghedsGruppen, som står bag TrygFonden. Se mere på www.alka.dk