Jobbeskrivelse
Head of E-commerce
Opslået:  29.09.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Vil du stå i spidsen for at udvikle og skalere nogle af Danmarks bedste digitale kunderejser? Brænder du for at omsætte kundeindsigter, tech og forretning til konkrete resultater? Så kan dette være en enestående mulighed for at sætte retningen for Alkas Kommercielle udvikling indenfor e-commerce og være med til at skabe værdi for Alkas kunder.

Om jobbet | Digitalt salg, kundeoplevelse og e-commerce

Som Head of E-commerce får du ansvaret for at sætte den kommercielle retning for Alkas digitale salg og selvbetjeningsunivers. Du driver e-commerce-strategien og sikrer, at kundeoplevelse, konvertering og kommercielle resultater går hånd i hånd.

Rollen er forankret i Kommerciel udvikling & partnerskaber, hvor du får en central rolle i at videreudvikle Alkas digitale forretning. Du skaber retning, sikrer fremdrift og udvikler området gennem et tæt samarbejde på tværs af organisationen.

Dine ansvarsområder omfatter blandt andet:

  • Udvikling og eksekvering af Alkas e-commerce-strategi med fokus på digitalt salg, selvbetjening og konvertering
  • Optimering af kunde- og brugerrejser på tværs af digitale platforme
  • Etablering af en datadrevet performancekultur med klare KPI'er, test & learn for løbende optimeringer
  • Identificering og implementering af nye muligheder inden for AI, automatisering og personalisering
  • Tæt samarbejde med alle forretningsområder.

Du får stor indflydelse på den digitale udvikling i Alka og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på både kundeoplevelsen og den kommercielle performance.

Om dig | Kommerciel leder med digital baggrund

Du kombinerer kommerciel forståelse med et digitalt mindset og evner at omsætte strategi til resultater. Samtidig trives du i en rolle med mange interessenter, hvor du skaber retning, prioriterer de vigtigste indsatser og sikrer fremdrift gennem samarbejde.

Du lykkedes bedst, hvis du:

  • Har erfaring med digitalt salg, e-commerce eller andre digitale kommercielle forretningsområder
  • Kan udvikle og eksekvere en strategi med fokus på vækst, konvertering og kundeværdi
  • Forstår sammenhængen mellem kundeoplevelse, salg, loyalitet og lønsomhed og bruger data aktivt i dine beslutninger
  • Driver udvikling og forandringer gennem struktur, prioritering og vedholdenhed
  • Skaber resultater gennem tværgående samarbejde og gode relationer til interessenter

Vi forestiller os, at du er nysgerrig og motiveres af at udvikle både forretning, mennesker og arbejdsformer. Du har blik for, hvordan teknologi og innovation kan bidrage til bedre kundeoplevelser og forretningsmæssige resultater.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med AI, automatisering eller personalisering, kendskab til digitale platforme som CDP, Tealium, Sitecore, Optimizely eller Adobe, og erfaring fra en større organisation med mange interessenter.

Som leder forventes du at udvikle og engagere dit team samt bidrage til fælles resultater på tværs af organisationen. Du skaber følgeskab gennem tydelig retning, involvering og samarbejde og formår at omsætte strategi til konkrete resultater.

Om os | Kundeindsigt, samarbejde og udvikling

Du bliver en del af Kommerciel udvikling & partnerskaber, hvor vi arbejder for at være relevante samt skabe de bedste kundeoplevelser og digitale løsninger, der gør det nemmere at være kunde hos Alka.

Sammen omsætter vi kundeindsigter og forretningsforståelse til løsninger, der skaber værdi for både kunderne og Alka.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV senest 18. oktober 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Mette Søborg Hansen

Direktør Kommerciel udvikling & partnerskaber på mail mette.h@alka.dk.

I Alka er vi er en del af Solsikkeprogrammet, vi har respekt for hinanden, plads til den enkelte og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen. Giv karrieren et spring op i et stærkt fællesskab, hvor lysten til at gå på arbejde driver os og vores succesrige virksomhed. Mere end 100 års erfaring med at forsikre familier i Danmark har lært os, at gejst, enkelhed og tillid er vejen til forsikringer af høj kvalitet med gode priser og de bedste kundeoplevelser. Alka er en del af Tryg, og Trygs hovedejer er TryghedsGruppen, som står bag TrygFonden. Se mere på www.alka.dk