Er du drevet af at forstå, hvordan komplekse systemer hænger sammen, og motiveres du af at finde løsninger, når andre ser problemer? Hos Alka søger vi en IT Drift & Optimeringsspecialist, der får energi af at dykke ned i teknikken, skabe stabil drift og bidrage til løbende forbedringer.
Om jobbet | Du får et kick af at være med til at fejlsøge og finde løsninger
Som IT Drift & Optimeringsspecialist bliver du en vigtig del af teamet, der sikrer at vores systemer fungerer stabilt, sikkert og effektivt. Når noget går galt, er du med til at finde årsagen. Når noget kan gøres smartere, er du med til at forbedre det.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Sikre stabil daglig drift og monitorering af systemer og løsninger
- Fejlsøge og håndtere driftsfejl og hændelser hurtigt og grundigt
- Analysere komplekse problemer på tværs af systemer og integrationer
- Skabe overblik over igangværende fejl og driftsudfordringer og være med til at sikre, at de vigtigste opgaver bliver prioriteret og fulgt til dørs
- Koordinere på tværs, når flere fejl eller hændelser rammer samtidig, så indsatsen samles, og de rette personer arbejder på det rigtige
- Holde relevante kolleger og interessenter løbende orienteret om fejl, påvirkning, status og næste skridt
- Aktivt opsøge den viden og de mennesker på tværs af organisationen, der kan bidrage til at finde og løse problemet
- Samarbejde tæt med udviklere, arkitekter og andre specialister.
Vi forventer ikke, at du kan alt fra første dag. Det vigtigste for os er, at du er nysgerrig af natur, har lyst til at forstå komplekse systemer og ikke giver op, før du har fundet den rigtige løsning.
Det er en rolle til dig, der selv vil ned i teknikken. Du motiveres af at forstå sammenhænge, analysere årsager og finde de fejl, som ikke altid er synlige ved første øjekast.
Om dig | Nysgerrig, vedholdende og nørdet
Du er typen, der bliver ekstra nysgerrig, når noget ikke virker som forventet. Hvor andre ser en fejl, ser du en udfordring, der kan forstås og løses.
Du trives i en hverdag, hvor ikke alt er forudsigeligt, og hvor opgaverne ofte kræver både analytisk sans og vedholdenhed. Du kan skabe overblik i komplekse sammenhænge og bevare roen, når der skal findes svar hurtigt.
Vi forestiller os, at du:
- Er nysgerrig på, hvordan systemer hænger sammen
- Har lyst til at forstå den bagvedliggende årsag frem for blot at løse problemet
- Kan arbejde struktureret med data, logs og tekniske analyser
- Trives med drift, fejlfinding og løbende forbedringer
- Er opsøgende og tager naturligt kontakt til kolleger og specialister på tværs af organisationen, når deres viden kan bidrage til at løse et problem
- Kan samle de rette kompetencer omkring en teknisk udfordring og drive problemstillingen fremad
- Bevarer overblikket og kan skifte fokus, når situationen kræver det
- Tager ansvar og følger opgaverne til dørs.
Du behøver ikke at kunne det hele. Har du erfaring med nogle af nedenstående områder, er det et plus:
- IT-drift og generel systemforståelse
- Monitorering, analyse og fejlfinding i driftsmiljøer
- Netværk, integrationer og afhængigheder mellem systemer
- Håndtering af driftsfejl eller incidents, hvor flere systemer og fagligheder er involveret
- Tværgående samarbejde om tekniske problemstillinger og kommunikation om status og fremdrift
- Windows-servere og gerne også Linux.
- PL/SQL
- .NET/C#
Hvis du motiveres af at løse komplekse tekniske udfordringer, skabe stabil drift og gøre gode løsninger endnu bedre, tror vi, at du vil føle dig godt hjemme hos os.
Om os | Samarbejde, teknologi og fælles ansvar
Du bliver en del af et team med høj faglighed og et fælles ansvar for at sikre stabile og velfungerende løsninger. Hverdagen er præget af samarbejde, videndeling og en oprigtig interesse for teknologi og drift. Vi hjælper hinanden, sparrer på tværs af kompetencer og arbejder sammen om at skabe de bedste løsninger for både kolleger og kunder.
I Alka tror vi på, at de bedste resultater skabes gennem stærke fællesskaber, tillid og udvikling. Derfor får du mulighed for både faglig og personlig udvikling i en organisation, hvor ambitioner går hånd i hånd med en uformel og inkluderende kultur.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest 25. november 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Sidsel Holm Larsen, leder i Kundevendt Digitalisering, på telefon 22 83 22 01.