Jobbeskrivelse
Senior Commercial Strategy Consultant
Opslået:  10.05.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Brænder du for at drive kommercielle strategier, skabe struktur i komplekse problemstillinger og omsætte analyser til konkrete forretningsresultater? Hos Alka Forsikring søger vi en analytisk stærk og eksekveringsdygtig Senior Commercial Strategy Consultant til Kommerciel Strategi & Performance. Du bliver en central drivkraft i at styrke vores kommercielle position og omsætte data og analyser til konkrete initiativer, der skaber målbare resultater på tværs af både drift og strategiske projekter.

Om jobbet | Strategiske projekter og kommerciel impact

I denne rolle bliver du en vigtig drivkraft i Alkas kommercielle udvikling. Du får ansvar for større strategiske initiativer og bliver en betroet sparringspartner for ledelsen. Dine opgaver omfatter bl.a:

  • Drive strategiske og kommercielle projekter fra start til slut
  • Udarbejde business cases og stå for løbende performancerapportering til både Alka Ledelsen og Trygs Executive Board
  • Understøtte ledelsen i at definere retning og rammer for kommercielle initiativer
  • Sikre fremdrift og kvalitet i analyser, beslutningsoplæg og eksekveringsplaner
  • Sparre tæt med projektledere, forretningsansvarlige og øvrige stakeholders

Derudover får du en central rolle i at udvikle teamets metodik, værktøjer og arbejdsprocesser, ligesom du bliver en aktiv støtte for juniorprofiler og studentermedhjælpere. Du får en bred forretningskritisk position, hvor du arbejder tæt på beslutningsprocesserne og bidrager direkte til at realisere Alkas strategiske ambitioner.

Om dig | Analytisk stærk, proaktiv og samarbejdsorienteret

For at få succes i rollen søger vi en kollega, der trives i krydsfeltet mellem analyse, strategi og eksekvering – og som formår at skabe både fremdrift og stærke relationer.

Vi forventer, at du:

  • Har minimum 2 års erfaring fra konsulent-, strategi- eller forretningsudviklingsfunktioner
  • Har stærke analytiske evner og en struktureret tilgang til problemløsning
  • Er numerisk stærk og vant til finansielle analyser og business cases
  • Har solid erfaring med stakeholder management på alle organisatoriske niveauer
  • Trives med at tage ansvar og drive projekter selvstændigt

En fordel, hvis du også:

  • Er rutineret i kommunikation og formidling via PowerPoint og Excel
  • Har erfaring med kommercielle digitale initiativer (fx ecommerce)
  • Er energisk, nysgerrig og motiveres af at skabe konkrete resultater

Vi leder efter en profil, der kombinerer faglig tyngde med en proaktiv tilgang og en naturlig nysgerrighed. Du har lyst til at være med til at præge retningen i et område med stor forretningsmæssig betydning.

Om os | Strategiske projekter og fagligt stærkt miljø

Du bliver en del af Kommerciel Strategi & Performance – en nøglefunktion i Alkas kommercielle organisation med berøringsflader på tværs af hele virksomheden. Teamet driver og understøtter strategisk vigtige kommercielle initiativer fra salg og budgetter til performance tracking og digitale kanaler. Vi arbejder tæt sammen, bringer faglighed og struktur i spil og sikrer, at strategiske beslutninger omsættes til konkrete resultater. Vi tilbyder en rolle med stor indflydelse på Alkas kommercielle udvikling, et stærkt fagligt miljø, mulighed for at arbejde med projekter, der gør en reel forskel, og gode udviklingsmuligheder både fagligt og karrieremæssigt. Samtidig bliver du en del af et uformelt, ambitiøst arbejdsmiljø med fokus på trivsel og fleksibilitet i hverdagen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV senest 27. maj 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte rekruttering@tryg.dk

I Alka er vi er en del af Solsikkeprogrammet, vi har respekt for hinanden, plads til den enkelte og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen. Giv karrieren et spring op i et stærkt fællesskab, hvor lysten til at gå på arbejde driver os og vores succesrige virksomhed. Mere end 100 års erfaring med at forsikre familier i Danmark har lært os, at gejst, enkelhed og tillid er vejen til forsikringer af høj kvalitet med gode priser og de bedste kundeoplevelser. Alka er en del af Tryg, og Trygs hovedejer er TryghedsGruppen, som står bag TrygFonden. Se mere på www.alka.dk