Jobbeskrivelse
Erfaren skadechef
Opslået:  14.04.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Er du en erfaren leder som har succes med at drive forandringer i komplekse driftsorganisationer? I Alka Forsikring søger vi en skadechef som skal stå i spidsen for et team af dygtige skadebehandlere der behandler vores kunders bilskader.

Om jobbet | Skab udvikling

Som skadechef får du en helt central rolle i at udvikle afdelingen og sikre, at vi lykkes med vores ambitioner på tværs af skadesområdet. Du bliver ansvarlig for at drive de forandringer teamet står overfor det kommende år, hvor bl.a. multiskilling indenfor flere produkter er på agendaen

Dine vigtigste opgaver bliver bl.a.:

  • Udvikle teamet til at varetage nye opgaver
  • Sætte tydelige rammer, prioritere og sikre den fortsatte drift
  • Være proaktiv i Alkas skadeledelse og inspirere dine ledelseskollegaer til nye måder at gøre tingene på
  • Sammen med teamet identificere procesoptimeringer til gavn for kunder og effektivitet
  • Sikre en høj trivsel

Du får en nøglerolle i at sikre, at Alka fortsat udvikler sig i takt med vores strategi og ambitioner. Samtidig forventes du at være en samlende kraft, der inspirerer og skaber momentum – både blandt dine medarbejdere og ledelseskollegaer.

Om dig | Ambition, samarbejde og lederskab

For at få succes i rollen er det vigtigt, at du trives i et miljø, hvor du både skal lede, udvikle og skabe struktur samtidig med at du motiverer andre til at lykkes. Du er en tydelig og tillidsfuld leder, som skaber rammerne, for at teamet kan vokse og præstere.

Du lykkedes bedst, hvis du:

  • Har solid ledelseserfaring og kan skabe ro og stabilitet i en foranderlig hverdag
  • Har erfaring med driftsledelse fx fra callcenter, forsikringsselskaber o.l. – og gerne forandringsledelse i tilsvarende
  • Forstår at balancere vækst og kundetilfredshed
  • Er nysgerrig, samarbejdsorienteret og inspireret af omverden – og ikke bange for at afsøge nye muligheder
  • Har procesforståelse og blik for, hvordan skadesprocesser kan optimeres og forenkles

Du er handlekraftig, ønsker at skabe resultater i samarbejde med andre og trives med at udfordre eksisterende rammer på en konstruktiv måde – og du er ikke bange for at afprøve nye metoder. Du er samtidig en god kollega, der møder andre venligt og hjælpsomt og med din erfaring agerer som rollemodel for kollegaer og medarbejdere. Det er en fordel, hvis du har erfaring med coaching og forandringsledelse

Om os | Mærk tilliden

Skadesområdet i Alka er fordel på flere lokationer og dit team sidder i Ballerup. Afdelingen har ansvar for behandling af bilskader sammen med et tilsvarende team placeret i Kolding. Du bliver en del af et godt lederteam, hvor dine kollegaer sidder i både Århus, Kolding og Ballerup. Alka tilbyder fleksibilitet, høj grad af tillid og korte beslutningsveje.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV senest 28. april 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Skadedirektør Line Nexø på line.nexoe@alka.dk.

I Alka er vi er en del af Solsikkeprogrammet, vi har respekt for hinanden, plads til den enkelte og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen. Giv karrieren et spring op i et stærkt fællesskab, hvor lysten til at gå på arbejde driver os og vores succesrige virksomhed. Mere end 100 års erfaring med at forsikre familier i Danmark har lært os, at gejst, enkelhed og tillid er vejen til forsikringer af høj kvalitet med gode priser og de bedste kundeoplevelser. Alka er en del af Tryg, og Trygs hovedejer er TryghedsGruppen, som står bag TrygFonden. Se mere på www.alka.dk