Vil du stå i spidsen for en nyetableret forretningsudviklingsfunktion og være med til at forme fremtidens løsninger i et af Danmarks mest kundeorienterede forsikringsselskaber? I Alka får du muligheden for at sætte retningen, skabe resultater sammen med dygtige kolleger og gøre en reel forskel for både organisation og kunder.
Om jobbet | Strategi, retning og udvikling
Som leder for Forretningsudvikling får du en helt central rolle i at udvikle afdelingen og sikre, at vi lykkes med vores ambitioner på tværs af Alka. Du bliver ansvarlig for at drive forretningsudviklingen fremad både strategisk og operationelt, og for at bygge et team, i dag bestående af fem medarbejdere, der skaber værdi gennem innovation, optimering og eksekvering.
Dine vigtigste opgaver bliver bl.a.:
- Opbygge og udvikle et team af forretningsudviklere, proces- og forretningskonsulenter
- Sætte tydelige rammer, prioritere og sikre retning i udviklingsarbejdet
- Identificere nye forretningsmuligheder og omsætte dem til konkrete initiativer
- Sikre fremdrift i centrale projekter og fjerne barrierer for samarbejde og trivsel
- Skabe stærke relationer på tværs af organisationen og være en aktiv sparringspartner for ledelsen
Du får en nøglerolle i at sikre, at Alka fortsat udvikler sig i takt med vores strategi og ambitioner. Samtidig bliver du en samlende kraft, der inspirerer og skaber momentum omkring de initiativer, som bringer os sikkert ind i fremtiden.
Om dig | Ambition, samarbejde og lederskab
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du trives i et miljø, hvor du både skal lede, udvikle og skabe struktur samtidig med at du motiverer andre til at lykkes. Du er en tydelig og tillidsfuld leder, som skaber rammerne, for at teamet kan vokse og præstere.
Vi forventer, at du:
- Har ledelseserfaring og kan give ansvar og beslutningskraft til teamet
- Er analytisk stærk og kan navigere i komplekse problemstillinger
- Har strategisk forståelse og evnen til at se flere veje mod målet
- Er nysgerrig, samarbejdsorienteret og inspireret af omverden
Derudover er det en fordel, hvis du:
- Har en relevant videregående uddannelse
- Har minimum 3 års erfaring med produkt- eller forretningsudvikling
- Kender til forsikringsbranchen – men det er ikke et krav
Du er handlekraftig, ambitiøs og trives med at udfordre eksisterende rammer på en konstruktiv måde. Du er samtidig en god kollega, der møder andre venligt og hjælpsomt. Samtidig bidrager du med en imødekommende, samarbejdende og inkluderende tilgang, der afspejler Alkas ledelsesprincipper og kultur.
Om os | Innovation, fællesskab og indflydelse
Forretningsudvikling er en ny afdeling i Alka, og du får derfor mulighed for at præge både arbejdsgange, metoder og kultur fra starten. Afdelingen har ansvar for bl.a. forretningsudvikling på tværs, chatbot- og AI-løsninger, procesoptimering, automatisering, implementering af brancheløsninger samt projektledelse. Du bliver en del af et stærkt lederteam i en organisation med dygtige og engagerede kolleger, korte beslutningsveje og en kultur præget af ambition, mod og samarbejde. Alka tilbyder fleksibilitet, høj grad af tillid, et stærkt socialt miljø og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest 17. april 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Stephan Stenberg, Chef for Produkter, Processer & Kundesupport, på mail stephan.stenberg@alka.dk.