Er du en erfaren skadebehandler med en empatisk tilgang og evnen til at træffe beslutninger? Har du passion for at levere enestående kundeoplevelser og en stærk sagsbehandling i verdensklasse? Hvis ja, så er du måske den rette til vores team
Dit nye job | Skadebehandler | Kundeoplevelser i verdensklasse
Som skadebehandler hos os, er det din fornemmeste opgave at hjælpe kunderne hurtigt og enkelt videre efter en skade.
Du kommer til at sidde med skader på indbo, kæledyr og privat ansvar, hvor du behandler alle skader fra start til slut. Alt dette gør du i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Det er et spændende job med masser af udfordringer, som med komplekse problemstillinger udvikler dig på både det personlige og faglige plan.
Hos os vægter vi en meget høj grad af medarbejderinvolvering, frihed under ansvar, stor fleksibilitet og et stærkt sammenhold.
Om dig | Teamplayer med faglig stolthed
Som person har du en professionel, empatisk og handlekraftig tilgang til vores kunder og du trives med at være på telefonen. Du har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt. Derudover vægter du det gode samarbejde og et højt engagement – også når der er travlt.
Det er vigtigt for dig, at du leverer høj faglig kvalitet i dit arbejde og du motiveres af, sammen med teamet, at levere på vores fælles mål.
Vi søger en teamplayer, som også kigger ud over egne arbejdsopgaver og gerne hjælper kolleger, når der er behov for det, så vi sammen bliver en succes og når vores mål. Det forventes at du har erfaring med skadebehandling fra forsikringsbranchen og gerne forsikringsuddannet på FOAK niveau.
Om os i skade | Bliv en del af TJM Skade – Indbo og kæledyr
Hos os vil du blive placeret i vores Indbo- og kæledyrsteam, som består af skadebehandlere med forskellige baggrunde. Vi er et team på 9 skadebehandler, der hver dag sætter en ære i, at vores kunder får den bedste og mest enkle sagshåndtering.
Vi lægger vægt på at opretholde en positiv arbejdskultur, da vi tror på, at glade og tilfredse medarbejdere er nøglen til at levere enestående kundeoplevelser. Vi værdsætter enkelhed, ordentlighed og nærvær i alt, hvad vi gør.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du gerne vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Skadechef Pia Lindeholm på telefon 20611306 (send gerne en sms, så ringer jeg dig op)
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Ansøgningsfrist: 9. november 2025