Ejendomsservicetekniker til Tryg Århus
Er du teknisk og praktisk anlagt med god sans for detaljerne? Trives du med en varieret hverdag, hvor du har det daglige ansvar for vedligeholdelse og drift af ejendomme, så er du måske vores nye ejendomsservicetekniker.
Om jobbet | Et stærkt fællesskab
Som ejendomsservicetekniker hos Tryg bliver du en vigtig del af vores serviceteam med 12 ansatte, hvor størstedelen af dine kollegaer er tilknyttet vores hovedkontor i Ballerup. Din primære arbejdsplads vil være vores kontor i Århus, men der vil også være opgaver på vores lokationer i Kolding og Aalborg. Du skal være med til at sikre, at bygninger og installationer altid fungerer optimalt og lever op til brugernes behov.
Dine arbejdsopgaver kommer bl.a. til at omfatte:
- Drift og vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer.
- Udførsel af mindre reparationer, f.eks. el, vvs og tømreopgaver.
- Tilsyn med varme, ventilation og elinstallationer
- Fejlsøgning og håndtering af tekniske problemer
- Tilsyn med og styring af digitale systemer, f.eks. CTS-anlæg og adgangssystemer.
- Kontakt og koordinering med eksterne leverandører og håndværkere.
- Serviceopgaver og mindre interne omrokeringer.
- Bestilling af div. kontormaterialer.
Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling med et stærkt fællesskab og hjælpsomme kollegaer. Løn og ansættelsesvilkår aftales nærmere.
Om dig | Erfaring i drift og vedligeholdelse
Du har en uddannelse som ejendomsservicetekniker eller en anden relevant baggrund. Med erfaring i drift og vedligeholdelse af bygninger og tekniske installationer, har du gode IT-kundskaber og er vant til at arbejde med digitale systemer og værktøjer. Du er praktisk anlagt og trives med en hverdag, hvor opgaverne kan variere. Din forretningsmæssige forståelse og økonomiske ansvarlighed gør dig i stand til at håndtere både store og små opgaver med samme omhu.
Vi forestiller os, at du:
- Kan arbejde selvstændigt og planlægge din arbejdsdag effektivt.
- Er serviceminded og har både lyst og evner til at kommunikere med mange mennesker i løbet af dagen.
- Har flair for teknik og evner at sætte dig ind i nye systemer og installationer.
- Har kørekort (kat. B) og egen bil.
- Er loyal over for forretningens overordnede retningslinjer og compliancekrav, især i forhold til kontroller, miljø og sikkerhed. Tryg er ISO 14001 miljøcertificeret, og du er indforstået med at opretholde disse standarder.
Om os | Tryg Facilities
I Facilities har vi et stort ansvar for at skabe en attraktiv arbejdsplads for vores kollegaer i hele Norden. Vi er ca. 30 kollegaer: 2 på kontoret i Århus og 28 på det danske hovedkontor i Ballerup. Sammen går vi forrest hver dag for at sikre, at der er optimale fysiske rammer og services til medarbejderne på lokationerne i Ballerup, Næstved, Kolding, Århus og Aalborg. Sammen arbejder vi for at sikre Tryg som en attraktiv arbejdsplads. Du får mulighed for at sætte dit præg på de services, vi hver dag sætter en ære i at yde for Trygs medarbejdere i Danmark.
Selvom det er et selvstændigt job at være ejendomsservicetekniker hos os, har vi en del kontakt med hinanden, og vi deler ansvaret for at levere Facilities’ serviceydelser med god energi og høj kvalitet. Godt samarbejde er vigtigt i vores team, og du vil opleve sparring, støtte og udvikling fra både dine kolleger og leder.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til Dan G. Andersen, Facility Manager HQ, på d.andersen@tryg.dk
Da vi løbende afholder samtaler, anbefaler vi, at du sender dit CV og din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 15. marts 2025
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.