Video Plugin

Erhvervskunderådgiver til Mersalg, Commercial Lines

Er du drevet af salg, performance og stærke kundeoplevelser? Har du erfaring med telefonisk rådgivning og trives du i et miljø, hvor vi sammen gør alt for ikke bare at nå - men overgå vores mål? Så er du måske vores nye erhvervskunderådgiver i Mersalg i Commercial Lines.

 

Om jobbet | Salg, rådgivning og resultater

Som erhvervskunderådgiver i Mersalg arbejder du med opsøgende kontakt til eksisterende erhvervs-, landbrugs- og privatkunder. Du afdækker kundens behov, rådgiver om risici og sælger forsikringsløsninger, der skaber værdi – både for kunden og for Tryg.

 

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Kontakte eksisterende kunder proaktivt via telefon
  • Rådgive om forsikringsløsninger og afdække behov
  • Foretage risikovurdering og fremtidssikre kundens forsikringer
  • Arbejde målrettet med salg, mersalg og kundetilfredshed
  • Bidrage til et stærkt teammiljø med videndeling og fælles målsætninger

 

Du bliver en del af en afdeling på vores kontor i Århus, hvor konkurrenceånden og den gode stemning går hånd i hånd. Vi motiverer hinanden, fejrer vores succeser og har en kultur, hvor vi hele tiden stræber efter at blive bedre. Du får en grundig onboarding med undervisning, salgscoaching og en buddy-ordning, så du hurtigt bliver klar til at levere stærke resultater.

 

Om dig | Salgserfaring, drive og læringslyst

Du lykkes bedst i rollen, hvis du har erfaring med salg og trives med at tage ansvar for dine egne resultater. Du er nysgerrig, god til at lytte og evner at rådgive med både empati og faglighed.

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med salg – gerne via telefon eller onlinemøder.
  • Har lyst til at lære forsikringsbranchen at kende og er klar på en stejl læringskurve
  • Er målrettet og motiveres af at skabe resultater
  • Er god til at sætte dig i kundens sted og skabe tillid
  • Trives i et miljø med høje forventninger og stærkt fællesskab

 

Du behøver ikke at have en forsikringsuddannelse.  Vi sørger for at klæde dig godt på. Det vigtigste er, at du har salgsdrive, lyst til at lære og evnen til at skabe gode kundeoplevelser.

 

Om os | Mersalg, fællesskab og udvikling

Du bliver en del af et team på ca. 20 kolleger i Mersalg i Commercial Lines. Vi arbejder med opsøgende salg til eksisterende kunder og har en hverdag med mange forskellige opgaver, høj energi og et stærkt fællesskab. Vores tilgang er målrettet og ambitiøs – vi arbejder ikke kun for at nå vores mål, men for at overgå dem.

 

Hos os får du mulighed for at udvikle dig – både fagligt og personligt – og vi tilbyder gode karrieremuligheder og forsikringsuddannelse. Vi prioriterer, at du er klædt på til succes – uanset din baggrund. Du får et skræddersyet onboardingforløb med undervisning, praktisk arbejde og masser af sparring, så du hurtigt bliver en del af holdet og kan levere på dine mål.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi har valgt at droppe den klassiske jobansøgning – i stedet bedes du besvare en række spørgsmål for at vi kan lærer dig bedre at kende i relation til rollen. Upload blot dit CV og svar på spørgsmålene.

 

Søg snarest muligt, da vi holder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette kandidat. Dog senest d. 8. oktober 2025.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef, Søren Vestergaard på tlf. 41 86 26 53.

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.