Jobbeskrivelse
Video Plugin
Erhvervskunderådgiver
Opslået:  19.03.2026
Kontorlokation(er):  Dusager 25, Århus N, Denmark

Brænder du for salg, rådgivning og stærke kundeoplevelser? Og motiveres du af at arbejde i et performancedrevet team, hvor du både gør en forskel for kunderne og forretningen? Så har du muligheden for at blive en del af Tryg Forsikring. Vi søger erhvervskunderådgivere til både vores Nysalg team og vores Outbound team i Århus.

 

Om jobbet | Erhvervskunderådgiver i Commercial Lines

Som kunderådgiver i Nysalg, bliver du en del af et performancedrevet team, som via online- og telefonmøder yder kvalificeret risikorådgivning og grundig behovsafdækning til nye kunder, der kommer ind via vores samarbejdspartnere i Tryg. Her tager du ansvar for deres forsikringsbehov, og sørger for, at de er korrekt afdækket. En vigtig del af rollen er også opsøgende salg, hvor du aktivt kontakter nye kunder og skaber værdi gennem rådgivning.

 

Som erhvervskunderådgiver i Outbound arbejder du med opsøgende kontakt til eksisterende erhvervs-, landbrugs- og privatkunder.  Du afdækker kundens behov, rådgiver om risici og sælger forsikringsløsninger, der skaber værdi – både for kunden og for Tryg. Din primære opgave vil være at kontakte eksisterende kunder proaktivt via telefon og rådgive om forsikringsløsninger og afdække behov.

 

Fælles for begge roller:

  • Har salg, rådgivning og kundedialog som omdrejningspunkt.
  • Du bliver en del af et performancedrevet team med tydelige KPI’er, hvor du får stor indflydelse på dine egne resultater.
  • Hverdagen er præget af højt tempo og en stærk passion for meningsfuldt salg gennem grundig og personlig service.

 

Løn, vilkår og medarbejderfordele

Rollen er i Tryg indplaceret i Forsikringsoverenskomsten på niveau 31 og startgrundlønnen er 31.981 kr. Er du forsikringsuddannet, vil din startløn afhænge af objektive kriterier som erfaring, resultater og ansvar.

 

Din samlede lønpakke består af grundløn, pension og forhøjet ferietillæg. Du får 5 ugers ferie, 5 ekstra fridage og 0,45 % Bededagstillæg, samt attraktive medarbejderforsikringer, herunder sundheds- og tandforsikring.

 

Om dig | Salgserfaring, drive og læringslyst

Du lykkes bedst i rollen, hvis du har erfaring med salg og trives med at tage ansvar for dine egne resultater. Du er nysgerrig, god til at lytte og evner at rådgive med både empati og faglighed.

 

Du drives af salg, forstår virksomhedernes behov og kan omsætte din viden til konkrete løsningsforslag. Du trives med dialog, sparring og feedback – og du har en stærk ambition om løbende at blive endnu dygtigere.

 

Erfaring fra forsikringsbranchen, erhvervssalg, rådgivning af SMV’er, finans, callcenter eller serviceerhverv er en klar fordel. Det giver dig indsigt i, hvad der skal til for at skabe stærke kundeoplevelser og nå både egne og fælles mål.

 

Om os | Tillid, ansvar og udvikling

Selvom du allerede har et stærkt købmands- eller rådgivningstalent, får du en grundig oplæring i vores erhvervsforsikringer og privatforsikringer. For hos os handler det ikke kun om at sælge, men om at skabe tryghed for danske virksomheder.

 

Du møder et engageret trænerteam, der står klar til at klæde dig godt på. Når oplæringen er gennemført, bliver du en del af et ambitiøst og rutineret team, hvor du rådgiver og sælger forsikringer til erhvervskunder via telefon og onlinemøder. Du kommer til at repræsentere et af Danmarks stærkeste brands – og vi tør godt love, at du bliver stolt af at være en del af Tryg.


Er du blevet nysgerrig – og klar til at blive en del af holdet?

Vi gør op med den klassiske jobansøgning. I stedet beder vi dig besvare nogle få spørgsmål, så vi kan se, hvordan du matcher rollen som erhvervsrådgiver.

 

Vi holder samtaler løbende, så send dit CV og dine svar allerede i dag. Hvis du er det rette match, tilbyder vi ansættelse med opstart 1. juni 2026.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail rekruttering@tryg.dk.

 

Ansøgningsfrist: 15. april 2026

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.