Pensionskundechef til Tryg Pension | Midtjylland, Århus

Vil du være en del af vores dygtige team af Pensionskundechefer i Jylland, der skaber opsøgende salg ud fra en eksisterende portefølje, såvel som egen indsats?

Brænder du for at give firmakunder den rette rådgivning om pensionsløsninger? Og har du lyst til at blive en del af et ambitiøst arbejdsmiljø med fokus på samarbejde?

 

Så er det måske dig, vi søger som Pensionskundechef i Midtjylland med base i Århus.


Om jobbet | Opsøgende og relationsskabende  

Som Pensionskundechef bliver du en del af Commercial Lines, Salg & Rådgivning. Du får ansvaret for at drive salg af firmapension i Midt- og Nordjylland, i tæt samarbejde med vores Erhvervskundechefer og Erhvervsassurandører, og dit eget netværk. 

 

Sammen med dine kollegaer, skal du udbygge samarbejdet med Trygs kunder, hvor både skadeforsikringer og firmapension bliver en naturlig del af samarbejdet. En vigtig del af din rolle er også at sikre, at eksisterende kunder udnytter deres fordele som Tryg kunder – også på pensionsområdet. Du vil samarbejde med Erhvervskundecheferne, med primært fokus på firmapension i segmentet 5-25 ansatte. Ved eget salg/reference er der ingen primær segment fordeling, så alle virksomheder er derfor potentielle Tryg Pension kunder.

 

Om os | Dynamisk Team   

Som pensionskundechef i Tryg Pension bliver du en del af et dynamiske team med kollegaer, der har kompetencer indenfor både pension og skadesforsikringer, fordelt på flere lokationer.

 

Vi er ambitiøse og har en uformel omgangstone. Vi stræber efter en kultur, hvor vi arbejder professionelt og struktureret, samtidig med at du har frihed til at planlægge din egen dag. Vi opnår vores resultater gennem gode relationer både internt og eksternt, samt et stærkt samarbejde med vores kollegaer.

 

Om dig | Selvstændig og opsøgende

Som Pensionskundechef skal du have stor faglig og personlig gennemslagskraft samt gode forhandlingsevner. For at få succes i stillingen skal du være en dygtig formidler, der kan gøre komplekse emner enkle. Du er struktureret og kan selvstændigt drive din hverdag.

 

Vi ser gerne, at du:

  • Trives i et konceptdrevet setup og forstår, at din succes skabes i samarbejde med dine kolleger. Proaktiv og omhyggelig behandling af kunder og interne relationer er afgørende.
  • Er en holdspiller, der nyder at samarbejde på tværs af organisationen.
  • Kan spille dine kollegaer gode og sætte holdet før dig selv.
  • Har erfaring fra pensionsbranchen, hvor du har opnået din rådgivningsmæssige og salgsmæssige baggrund, suppleret med uddannelse fra Forsikringsakademiet.
     

Vi glæder os til at høre fra dig!   

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Sally Würtz Vinther på sally.vinther@tryg.dk.

Har vi fanget din interesse, ser vi frem til at høre fra dig. Du bedes uploade ansøgning og CV. Vi forpligter os til en retfærdig og inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle. I den forbindelse opfordrer vi til, at du undlader at inkludere et foto i dit CV.   

Vi indkalder løbende til interviews, og ansætter når den rette kandidat er fundet. Send os gerne din ansøgning og CV snarest muligt og senest d. 22. oktober

job rekvisition ID:  26518

Vi er en del af Solsikkeprogrammet og opfordrer alle uanset kønsidentitet, alder, baggrund, handikap eller oprindelse til at søge stillingen. Vi er stolte af at have høj medarbejdertilfredshed, stærk faglighed og lige muligheder for at udvikle sin karriere i Tryg-koncernen. Tryg er Skandinaviens største skadesforsikringsselskab med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark består koncernen blandt andet af Tryg, Alka, TJM og Tryg Garanti. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg-koncernen og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag, på hver vores måde, for at gøre danskernes hverdag mere tryg. Se mere på www.tryg.dk