Studentermedhjælper til mødebook og kundepleje
Er du studerende og brænder for at udvikle dine kompetencer inden for kundepleje og mødebooking? Vil du være en del af Nordens største forsikringsselskab og få værdifuld erfaring i en dynamisk og støttende arbejdsplads? Så er denne stilling noget for dig!
Om jobbet | Kundepleje og mødebooking
Som en del af vores kundepleje-team vil dine opgaver strække sig bredt, og du vil få indsigt i mange aspekter af vores kunderelationer. Du vil være ansvarlig for at booke både nysalgsmøder og mersalgsmøder til vores kompetente kunderådgivere og assurandører, som du arbejder tæt sammen med.
Dine primære opgaver vil inkludere:
- Outbound opkald til eksisterende kunder
- Booke møder for nysalg og mersalg
- Assistere erhvervskunder med selvbetjeningsløsninger
- Håndtere kundehenvendelser via e-mail
Om dig | Proaktiv og struktureret
For at få succes i denne rolle er det vigtigt, at du har en passion for læring og motiveres af personlig udvikling og ansvar. Du trives bedst i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du bidrager positivt i teamet og stræber efter at opnå succes.
Vi forventer, at du:
- Er i gang med en videregående uddannelse
- Trives med outbound opkald og mødebooking
- Har et naturligt konkurrencegen og trives med klare målsætninger
- Besidder et højt drive og kan arbejde selvstændigt inden for fastsatte rammer
- Er struktureret og proaktiv i din tilgang til arbejdsopgaver
Om os | Fagligt og Socialt
Du vil blive en del af Commercial Lines, som udgør Trygs erhvervsforretning. Vores team består af unge studerende med forskellige faglige baggrunde, der både arbejder målrettet og værdsætter et godt socialt fællesskab. Vi trives i et åbent og samarbejdsorienteret miljø, hvor vi både lærer af hinanden fagligt og har det sjovt sammen. Her får du mulighed for både professionel udvikling og at være en del af et team, hvor relationer og et stærkt sammenhold er i fokus.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef, Bastian Julius Reimann på bastian.reimann@tryg.dk.
Vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.
Ansøgningsfrist: 8. oktober 2025
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.