Har du lyst til at sætte dit faglige aftryk på prissætningen i Trygs kommercielle forretning? Trives du, når du får lov at kombinere avanceret prissætning, statistiske modeller og solid databehandling – og når dine analyser rent faktisk bliver brugt til beslutninger?
Så er du måske vores nye aktuar i Pricing Commercial!
Din nye afdeling | Et stærkt fagligt miljø med godt sammenhold
Pricing Commercial er en del af Trygs opprioritering af Technical Excellence og arbejdet med prissætning og lønsomhedsstyring. Du vil blive en del af et team på 7 prisaktuarer, 2 analytikere og 2 studentermedhjælpere - alle med stor faglighed, engagement og vilje til at samarbejde. Vi håndterer mange spændende opgaver, der inkluderer alt fra udvikling og vedligeholdelse af tariffer, til avanceret prissætning, analyse og Robotics.
Du vil få berøringsflader på mange niveauer af organisationen, og kommer til at have et tæt samarbejde med både porteføljemanagere, produktafdelingen samt IT.
Dine arbejdsopgaver | Analyse & værdiskabelse
Du får en spændende arbejdsdag med følgende hovedopgaver:
- Udarbejdelse af tarif- og andre risikomæssige analyser af forsikringsforretningen
- Vedligeholdelse og videreudvikling af tariffer, herunder prisdifferentiering og andre former for avanceret prisfastsættelse
- Samarbejde med IT omkring udarbejdelse af nye datagrundlag til prissætning
- Standardisering og automatisering af analyseprocesser, inkl. opsætning af effektive dataflows
- Analysemæssig understøttelse af produktudvikling og lønsomhed
- Tæt samarbejde med forretningen omkring udarbejdelse af beslutningsoplæg vedr. prissætning, inkl. formidling af analyseresultater
Om dig | Analytisk stærk & kommunikerende
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse inden for fx forsikringsmatematik, statistik, matematik-økonomi, datalogi eller lignende. Derudover er det en klar fordel, hvis du allerede har et par års erfaring fra forsikringsbranchen eller den finansielle sektor.
Det er helt afgørende for at opnå succes i rollen, at du har kompetencer inden for statistisk modellering, gerne med kendskab til generaliserede lineære modeller. Du har generelt en god forståelse for praktiske statistiske problemer, og også gerne interesse for Machine Learning.
Du er oprigtigt interesseret i at arbejde med data, også når datastrukturerne er komplicerede - og det er en fordel hvis du er komfortabel med Python og SQL.
Du er handlingsorienteret, struktureret og effektiv, og formår at skabe overblik og forstå komplekse datamæssige problemstillinger. Du er ansvarsfuld og kan kommunikere problemstillinger og anbefaling af løsninger til andre.
Du sætter pris på en uformel omgangstone og et godt grin, og du bidrager til teamets samarbejde og resultater i en travl hverdag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du fortsat smiler, og i øvrigt føler at ovenstående er kvalifikationer som du kan nikke genkendende til, kan Tryg tilbyde et spændende job med stort ansvar i en virksomhed med finanssektorens højeste arbejdsglæde.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Pricing Commercial, Tine Roesgaard, på mail: tine.roesgaard@tryg.dk.
Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker processen når vi har fundet den rette. Så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 22. februar 2026
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.