Synes du ligesom os, at avanceret prissætning og statistiske modeller er noget af det mest spændende og motiverende at nørde rundt med? Har du ambitioner om at dyrke din specialistviden i et stærkt fagligt fællesskab med ligesindede kolleger? Og allervigtigst, kan du se dig selv blive en del af en virksomhed med finanssektorens højeste arbejdsglæde? Så er det dig, vi leder efter!
Om jobbet | Bliv en del af et stærkt prissætningsteam i Privat DK i Tryg
Som Pricing Actuary bliver du en central del af et ambitiøst og fagligt stærkt prissætningsteam, der arbejder tæt sammen på tværs af organisationen. Du får mange berøringsflader og et nært samarbejde med bl.a. Portfolio Management, Alka Pricing, produktafdelingen og IT, hvor du er med til at sikre, at analyser omsættes til konkrete og værdiskabende løsninger. Afdelingen er på en spændende udviklingsrejse med fokus på moderne metoder, effektivisering og nysgerrighed på nye statistiske tilgange og machine learning.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- Udarbejde tarif- og andre risikomæssige analyser af forsikringsforretningen, herunder arbejde med datagrundlag
- Vedligeholde og videreudvikle tariffer med fokus på prisdifferentiering og avanceret prisfastsættelse
- Standardisere og automatisere analyseprocesser samt etablere effektive og robuste dataflows
- Understøtte produktudvikling og lønsomhed gennem solide analyser
- Samarbejde tæt med forretningen om beslutningsoplæg inden for prissætning og formidling af analyseresultater
Om dig | Struktureret og effektiv
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse i forsikringsmatematik, statistik, matematik økonomi, cand.polit., datalogi eller tilsvarende. Det er helt afgørende for at opnå succes i rollen, at du har stærke kompetencer inden for statistisk modellering, gerne med kendskab til generaliserede lineære modeller. Du har generelt en god forståelse for praktiske statistiske problemer og også gerne interesse for machine learning.
Du er oprigtigt interesseret i at arbejde med data, også når datastrukturerne er komplicerede.
Du må gerne være komfortabel med R, Python og SQL og det er en stor fordel, hvis du også har flair for at formidle analyseresultater.
Du arbejder struktureret og effektivt med et fokus på processer. Du trives med at løse opgaver på egen hånd, men har det lige så godt med at skabe resultater via godt teamwork og motiveres af at indgå i tværfaglige projekter.
Du tager initiativ og ansvar for dine opgaver og har et stærkt personligt drive. For at være en succes i jobbet med mange interne grænseflader, er det vigtigt at du har gode kommunikationsevner og formår at skabe et konstruktivt samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere på tværs af organisationen.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med skadesforsikring, men din store nysgerrighed og ønsket om at videreudvikle dine kompetencer inden for området er langt vigtigere.
Om os | fællesskab og faglighed
Du bliver en del af et effektivt og kompetent prissætningsteam, som tæller 11 gode kolleger foruden nogle dygtige studentermedhjælpere. Teamet er præget af en uhøjtidelig kultur, stærke kompetencer og en positiv stemning. Vi er en del af den danske Privatforretning i Tryg, med over 12 mia. kr. i præmie og vores opgaver inkluderer alt fra udvikling og vedligeholdelse af tariffer, til avanceret prissætning og analyse.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest 31. maj 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Head of Pricing Private Lines DK, Anders Christian Jensen på +45 25100366.
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.