Business Development Partner
Vil du arbejde med at realisere Commercial Lines’ ambitiøse strategi i tæt samarbejde med den øverste ledelse? Som Business Development Partner vil du agere fortrolig sparringspartner for direktøren for Commercial Lines og spille en nøglerolle i eksekveringen af strategien samt sikre sammenhæng fra beslutninger i ledelsen til implementering i forretningen.
Jobbet er en spændende udfordring, der giver dig mulighed for at tage din karriere til næste niveau i Skandinaviens førende forsikringsselskab med mere end fem millioner kunder. Stillingen bliver ledig, da vores nuværende Business Development Partner har takket ja til et spændende lederjob med større ansvar i Tryg.
Om jobbet | Pragmatisk, struktureret & engageret
I rollen som Business Development Partner kommer du til at arbejde tæt sammen med direktøren for Commercial Lines, Michael Kolbæk, og spille en central rolle i teamet Strategi & Ledelses-support. Sammen med dine kollegaer vil du løse en bred vifte af opgaver, der understøtter dialog og samarbejde på tværs af Commercial Lines samt bidrage til koordinering af større processer. Du vil bl.a. producere præsentationsmateriale til Trygs direktion og bestyrelse, arrangere ledelsessamlinger og udarbejde analyser og storylines.
Dine primære opgaver vil bl.a. være at:
- Agere fortrolig sparringspartner for Commercial Lines direktør Michael Kolbæk
- Udarbejde og levere præsentationer af højeste kvalitet til Trygs Executive Board og bestyrelse, der klart og præcist formidler komplekse informationer og strategiske anbefalinger for Commercial Lines
- Understøtte Commercial Lines ledelsen ved at deltage i ledermøder samt forberede og præsentere beslutningsoplæg, tage referat samt følge op på beslutninger
- Planlægge og afholde ledelsesmøder, herunder større offsites
- Projektlede diverse forandringsprojekter og -processer
- Følge op på tværgående aktiviteter og planlægning af workshops
Du vil spille en aktiv rolle i at omsætte visionen i vores 2027-strategi til konkrete handlinger i tæt samarbejde med ledelsen i Commercial Lines. Derudover sikrer du effektive og velstrukturerede møder, der danner et solidt beslutningsgrundlag for ledelsen. Du vil også drive og koordinere større projekter både i forretningsområdet og på tværs af Tryg samt bidrage til strategiske og forsikringstekniske initiativer.
Rollen byder på stærke karrieremuligheder i et miljø med fokus på personlig og faglig udvikling. Du får mulighed for at lære af erfarne kolleger, opnå bred forretningseksponering og hurtigt opbygge indsigt, der gør dig i stand til at bidrage til strategisk beslutningstagning og eksekvering.
Om dig | Strategisk tænkende, praktisk funderet & proaktiv i din ageren
For at få succes i jobbet er det essentielt at du formår at kombinere din sans for detaljen med stærke problem solving skills og en pragmatisk og eksekverende tilgang. Du er en stærk teamspiller, der kan kommunikere effektivt og samarbejde på tværs af forskellige afdelinger og niveauer i organisationen.
Vi ser desuden gerne, at du har:
- Erfaring med strategisk arbejde og ledelsessupport, for eksempel som ekstern konsulent, in-house strategikonsulent, executive assistant eller management advisor samt en relevant videregående uddannelse på kandidatniveau.
- Erfaring med Excel og PowerPoint, og er i stand til at præsentere og formidle resultater, budskaber m.m. på en let, pragmatisk og overskuelig måde
- Det er en nødvendighed, at du taler et af de skandinaviske sprog
Du er nysgerrig, elsker at lære nyt og stiller spørgsmål ved, hvorfor ting fungerer, som de gør. Du trives med at arbejde praktisk med strategiske, forsikringstekniske og organisatoriske emner og deler gerne din viden bredt i organisationen. Vi søger en kollega, der arbejder selvstændigt, er proaktiv og tager ansvar for at drive opgaver fremad.
Om os | Strategi og ledelsessupport
Commercial Lines servicerer den samlede palette af forsikringskunder – fra enkeltmandsvirksomheder til nogle af Danmarks største selskaber med global rækkevidde. Vi er godt 800 medarbejdere og dækker en præmieportefølje på flere milliarder kroner. Samtidig huser vi også Trygs internationale forretningsområder, Affinity og Tryg Trade, med kontorer på tværs af Europa.
Strategi og Ledelsessupport er en del af divisionen Strategy & Business Risk og består af et team på seks personer, der arbejder bredt på tværs af hele Commercial Lines samt mod resten af Tryg.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of Strategy & Business Risk, Ditlev Wildt på mail ditlev.wildt@tryg.dk.
Vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.
Ansøgningsfrist: 27. juni 2025
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.