Jobbeskrivelse
Video Plugin
Cyber Risk Management Advisor
Opslået:  10.04.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Har du interesse for cybersikkerhed, risikostyring og forretning – og motiveres du af at gøre en reel forskel for virksomheder? Hos os får du mulighed for at styrke erhvervskunders tryghed i en digital verden ved at omsætte komplekse cyberrisici til konkrete, værdiskabende løsninger.

 

Om jobbet

Som Cyber Risk Management Advisor bliver du en del af Trygs stærke Risk Management-team i vores erhvervsforretning, Commercial Lines. Du rådgiver komplekse erhvervskunder og hjælper dem med at forstå, prioritere og håndtere deres cyberrisici. Med høj faglighed og en stærk kundetilgang omsætter du tekniske og forretningsmæssige risici til konkrete anbefalinger, der styrker kundernes robusthed, tryghed og lønsomhed – også når truslerne kommer fra cyberspace.

 

Du får ansvar for en fast kundeportefølje og vil arbejder med at:

  • Drive rådgivningsprocesser fra første dialog til konkrete, risikomitigerende handlingsplaner i tæt samarbejde med den kundeansvarlige
  • Udarbejde risikorapporter med anbefalinger, modenhedsvurderinger og scenariebaserede tabsestimater
  • Understøtte underwriting-processen med faglige vurderinger og datadrevet indsigt
  • Udvikle og implementere metoder, værktøjer og processer for risikovurdering
  • Bidrage aktivt til Trygs digitale rejse og gøre risikostyring mere data- og analyseunderstøttet
  • Repræsentere Tryg som trusted advisor over for den øverste ledelse hos større erhvervs- og industrikunder

 

Din base er i Ballerup, men du arbejder tæt sammen med kolleger og kunder i Danmark, Sverige og Norge. Du får en hverdag med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde. Rollen indebærer rejseaktivitet i forbindelse med kundemøder og cyberrisikovurderinger – både nationalt og på tværs af Norden.

 

Om dig – Stærk faglighed og rådgivning med gennemslagskraft

Du har en solid faglig base og erfaring med cyberrisiko og IT-sikkerhed, som du kan omsætte til værdiskabende rådgivning. Du arbejder analytisk og struktureret og har blik for både de tekniske, forretningsmæssige og finansielle konsekvenser af cybertrusler.

 

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant uddannelse inden for IT-sikkerhed, cybersikkerhed eller beslægtede områder
  • 2–5 års erfaring med cyberrisikovurdering, IT-sikkerhed, IT-rådgivning/support, governance, compliance eller finansielle risici
  • God forståelse af det aktuelle trusselsbillede, fx ransomware, phishing og dataeksfiltration – og den økonomiske påvirkning på virksomheder
  • Evne til at formidle teknisk og kompleks viden klart til ikke-tekniske beslutningstagere
  • Gode engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt
  • Erfaring med analyseværktøjer, rapportering eller databehandling er en fordel

 

Som person tager du ansvar, arbejder selvstændigt og trives i en rådgivende rolle med direkte kundekontakt. Samtidig har du lyst til at være med til at udvikle risikostyring i en mere data- og analyseunderstøttet retning.

 

Forsikring behøver ikke være en del af din baggrund. Det vigtigste er, at du har evnen og interessen for at sætte dig ind i kundernes digitale risikobillede og omsætte det til klare, relevante og handlingsorienterede anbefalinger.

 

Om os

Du bliver en del af et engageret team, vi er i dag 8 stærke kolleger med passion for risikorådgivning, analyse og forebyggelse.  Vi tror på, at god rådgivning skaber værdi – og at relationer bygger tillid. Vi deler viden, udfordrer hinanden og arbejder efter en fælles retning. Hos os er der højt til loftet, en uformel tone og stor fleksibilitet. Vi vægter samarbejde, faglighed og godt humør højt – og vi glæder os til at byde dig velkommen.

 

Nysgerrig? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte, Head of Risk Management, Daniel Weinreich, på +45 41 86 43 01 eller daniel.weinreich@tryg.dk

Send din ansøgning snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende.

 

Ansøgningsfrist: torsdag d. 30. april.

 

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.