Drømmer du om at blive finanselev i september 2026?
Vi starter næste elevhold 1. september 2026, og den officielle stilling bliver først offentliggjort senere. Hvis du allerede nu ved, at du er interesseret, kan du indsende dine oplysninger – så sørger vi for, at du får direkte besked, når vi åbner for ansøgninger.
Finanselev i Tryg-koncernen
Elevuddannelsen hos Tryg kombinerer fuldtidsarbejde med uddannelse. Du arbejder til daglig i enten kunderådgivning eller skadesbehandling og har ca. 20–22 skoledage om året, fordelt på korte undervisningsforløb. Du får dermed både faglig viden og praktisk erfaring, og du bliver en del af en af Skandinaviens største forsikringskoncerner.
Som finanselev i Tryg får du:
- En 2-årig finansuddannelse med speciale i forsikring
- Elevløn under hele uddannelsen
- Mulighed for at arbejde med kunderådgivning eller skadesbehandling
- En hverdag i Aarhus, Næstved, Ballerup eller Valby – hos Tryg, Alka eller TJM
For at blive finanselev, skal du senest i sommeren 2026 have færdiggjort en HHX, HTX, HF, STX, EUX Business eller EUX Finans.
Sådan får du besked, når vi åbner op for ansøgninger
For at vi kan registrere din interesse korrekt i vores rekrutteringssystem, skal du uploade dit CV.
Da dette ikke er den endelige stilling, skal du ikke uploade en ansøgning. Du får mulighed for at sende en ansøgning, når den officielle rekruttering begynder.
Hvornår hører du fra os igen?
Hvis du har indsendt dine oplysninger via denne stilling, sender vi dig en mail, så snart vi åbner for ansøgninger til finanselevholdet med opstart i september 2026.
Når ansøgningsprocessen går i gang, begynder vi rekrutteringen af det kommende elevhold. Forløbet ser typisk sådan ud:
- December og januar: Vi kontakter udvalgte kandidater telefonisk for en indledende og personlig dialog
- Januar og februar: Vi afholder gruppeinterviews og individuelle samtaler
- Februar og marts: Vi sammensætter det kommende elevhold og tilbyder ansættelse med opstart 1. september 2026
Tryg på ’Ansøg nu’ og upload dit CV for at få besked, når vi åbner for ansøgninger.
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.