Video Plugin

Erfaren WFM og Traffic Controller

Brænder du for analyser, forecasting og optimering – og har du lyst til at være med til at udvikle og forankre WFM i en organisation med høje ambitioner? Så er det måske dig, vi leder efter til en nyoprettet rolle som WFM og Traffic Controller i Trygs Center of Excellence.

Om jobbet | Forecasting, analyser og optimering

Som WFM og Traffic Controller bliver du en nøgleperson i udviklingen og optimeringen af central workforce management i Skade. Du får ansvar for at sikre, at vi har de rette ressourcer på det rette tidspunkt – og du bliver en vigtig sparringspartner for både ledelse og drift.

Du vil være ansvarlig for:

  • Operationel support på daglig drift
  • Analyse af ressourcebehov og optimering af kontakthåndtering
  • Analyse af historiske tendenser og monitorering af inflow
  • Bemandingsplanlægning på uge-, dags- og timeniveau
  • Udvikling og optimering af forecast- og analyseprocesser

Derudover vil du sikre tæt samarbejde med forretningen omkring kalds- og skadesaktiviteter og bidrage til gennemsigtig rapportering til ledelsen. Du vil udarbejde forbedringsforslag baseret på data og analyser og deltage i projekter, der videreudvikler vores kontakthåndtering. Du får en central rolle i at forme og implementere vores tilgang til WFM og vil være med til at udvikle værktøjer og processer, der skaber værdi på tværs af organisationen.

Om dig | Analytisk, struktureret og samarbejdsorienteret

For at få succes i rollen er det vigtigt, at du har stærke analytiske kompetencer og trives med at arbejde datadrevet. Du har en struktureret tilgang til opgaver og formår at omsætte komplekse analyser til konkrete anbefalinger.

Vi ser gerne du har:

  • Erfaring med forecasting og analyser (erfaring med puzzel er en fordel)
  • Evne til at arbejde med detaljer og samtidig bevare det store overblik
  • Gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af organisationen
  • Evne til at formidle komplekse budskaber klart og overbevisende
  • En videregående uddannelse på kandidatniveau med fokus på analyse, økonomi eller lignende

Det er en fordel, hvis du også har erfaring med Operational Excellence, kendskab til WFM-værktøjer og metoder samt erfaring med procesoptimering og performance management. Du har drive til at være med på rejsen mod en mere standardiseret og centraliseret tilgang til WFM og Traffic controlling – og du motiveres af at skabe resultater sammen med andre.

Om os | Center of Excellence – hvor forbedring er en del af kulturen

Du bliver en del af Trygs Center of Excellence – en dynamisk afdeling med kompetencer inden for Process Excellence, Performance Management og Continuous Improvement. Vi arbejder med høj intensitet og har stort fokus på standardisering, simplificering og effektivisering.

Kulturen i CoE bygger på tillid og åbenhed, og vi har et stærkt samarbejde på tværs af Tryg. Her får du mulighed for at præge udviklingen og være med til at skabe løsninger, der gør en reel forskel for både kunder og kolleger.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Operations Excellence, Usman Rasheed på mail usman.rasheed@tryg.dk.
Søg snarest muligt, da vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Ansøgningsfrist er den 26. oktober 2025

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.